På en to-uger lang forretningsrejse i Kenya og Uganda, oplevede BACESS de gode muligheder for samarbejde om en grønnere verden i Østafrika
Tilbage i februar var BACESS på en yderst tilfredsstillende forretningsrejse i Kenya og Uganda.
Rejsen var fyldt med møder og besøg hos virksomheder og organisationer, der var interesserede i at samarbejde med BACESS og drage fordel af vores innovative Bio-cirkulære løsninger til upcycling af bioaffald og rensning af spildevand.
Samarbejde med DCA DanChurchAid og A2i
En af de første møder var med DCA DanChurchAid, en nødhjælpsorganisation, der var interesseret i at høre mere om BACESS’ Waste2Value– og Rodzone-teknologier. Mødet førte til en diskussion om mulige projektsamarbejder, der kunne hjælpe med at bekæmpe affaldsproblemer i Uganda og andre steder i Afrika.
Et møde blev afholdt med A2i (access2innovation), en organisation, der tilbyder serviceydelser og ekspertiseområder til medlemsvirksomheder bl.a. på de afrikanske vækstmarkeder. Efter gennemgangen af deres serviceydelser besluttede BACESS sig for at blive medlem af A2i.
Besøg hos African Coffee Roasters og deltagelse i LOOP-udstillingen og EU-business forum
En af de mest spændende oplevelser på rejsen var besøget hos African Coffee Roasters i Nairobi. Her blev BACESS vist rundt i produktionen af kaffe og introduceret til kafferisningens hemmeligheder af Jacob Elsborg. Besøget var ikke kun interessant, men gav også mulighed for at undersøge potentielle forretningsmuligheder i kaffeindustrien.
BACESS deltog både i LOOP-udstillingen og EU-business forum i Nairobi, hvor vi besøgte en potentiel forretningspartner for etablering af en større biogødningsproduktion i Kenya.
LOOP DI Øst Afrika
Fremvisning af biogødning pilot-anlæg
På den danske ambassade i Kampala, Uganda, blev BACESS præsenteret for Ole Dahl Rasmussen fra Team Green Economy, hvor vi fik mulighed for at diskutere fremtidsperspektiverne og få UM-support.
Dagen efter fik BACESS mulighed for at fremvise pilot-anlægget for biogødningsfremstilling i Iganga, Uganda. Jean-Baptiste Fauvel, Programme Manager fra EU Delegation to Uganda, var til stede ved fremvisningen, som desuden gav BACESS lejlighed til at mødes og introducere deres samarbejdspartnere i Iganga for Jean-Baptiste Fauvel.
Besøg hos kaffefarmer
På rejsen var der også mulighed for et møde med Victor Komakech, Climate Change Coordinator hos Hanns R. Neumann Stiftung (HRNS) Uganda, hvor BACESS blev opdateret vedr. projektsamarbejdet under initiative for Coffee&Climate. Desuden besøgte BACESS HRNS-kaffefarmer Christopher for at få bedre forståelse af de udfordringer, kaffefarmerne og dermed hele kaffesektoren står over for.
BACESS’ organiske kvalitetsgødning har via HRNS projektsamarbejdet vist sig at have mange positive effekter ved kaffedyrkning. Ved besøget fik BACESS et synligt bevis på de positive effekter, som vores organiske kvalitetsgødning har ved kaffedyrkningsanvendelse.
Det var en stor fornøjelse for BACESS at kunne tilegne sig ny detaljeret viden om kaffefarmerens udfordringer og samtidig give en hjælpende hånd til at forbedre kaffeproduktionen i Uganda.
Kaffe Farmer & Mikkel Dalsgaard
Møde med BioVision og aBi Development Ltd.
Endelig mødtes vi med BioVision, der promoverer og støtter organisk fødevaredyrkning på det afrikanske kontinent. Diskussionen handlede om mulige samarbejder, og vi udtrykte interesse i at samarbejde med organisationen.
BACESS havde også et positivt møde med aBi Development, der fokuserer på at øge landbrugsproduktion og værditilvækst ved at udvide bevillinger og Business Development Services (BDS) til landbrugsvirksomheder og landmandsorganisationer. aBi’s fokus på kaffe og andre råvaregrupper kunne vise sig at være en interessant mulighed for BACESS.
BACESS’ forretningsrejse til Kenya og Uganda var en succesfuld og spændende oplevelse. Rejsen gav mulighed for at undersøge nye forretningsmuligheder og samarbejdspartnere samt demonstrere vores innovative teknologier og bæredygtige løsninger.