processbehandlet madaffald til gødning bacess

Danske biogasanlæg kan levere biogødning til et marked i hastig vækst

Med en biologisk proces kan biogasanlæg upcycle tørfraktioner fra produktionen til markedet for biogødning, som vækster kraftigt på verdensplan.  

Det er ikke noget nyt, at restprodukterne fra biogasanlæg bliver brugt som biogødning på de danske marker. Men det er ikke alle biogasanlæg, som har mulighed for at sende den afgassede gylle direkte tilbage til markerne, simpelthen fordi fosforindholdet i restproduktet fra produktionen er højere end reglerne tillader. Men det har virksomheden BACESS, med base i Skørping, fundet en løsning på. Og det på en måde, så både biogasanlæggets ejerkreds og klimaet kan få gevinst af det.  

processbehandlet madaffald til gødning bacess

-Problemet er i dag, at fosforindholdet i tørfraktionen er for høj til at resterne fra biogasproduktionen må benyttes på marken. Vi kan udnytte tørfraktionen til at lave en eksport-klar biogødning, så biogasanlæggenes udfordring kan omdannes til et nyt og efterspurgt produkt, siger Mikkel Dalsgaard, Managing Director hos BACESS. 

BACESS har skabt en teknologi, som kan omdanne organisk affald til gødning gennem en biologisk hygiejniseringsproces, hvor affaldet bliver varmet op til minimum 70 grader. Derefter kan det komme ud i fri handel som gødning og vækstmedie, der blandt andet kan benyttes i gartnerier og haver som afløser for kompost.  

Hele princippet bag kalder BACESS for “Waste2Value”, og selve containeren, der er hovedbestanddelen i processen, kan placeres på bagsiden af biogasanlægget, og efter 5-10 dage kan gødningen sælges som potent vækstmedie. 

Stor efterspørgsel efter biogødning

Det store perspektiv for BACESS’ teknologi bunder i bæredygtig affaldshåndtering, hvor man får noget ud af det, som man efterlader. På den måde er teknologien fleksibel. Gødningen som bliver produceret, kan nemlig variere alt efter, hvad der bliver proppet i reaktoren. 

-Output er afhængig af input, så hvis det eksempelvis er et økologisk input, så får man også et økologisk output. Så hvis man kan recirkulere de organiske restfraktioner fra et biogasanlæg, så bliver det også organisk biogødning, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

Mikkel Dalsgaard ser en god grobund for teknologien herhjemme i Danmark og i udlandet. Specielt fordi teknologien både løser problemer, men også skaber nye økonomiske muligheder for biogasanlæg, der vokser kraftigt i antal i Danmark i disse år. 

Markedet for biogødning er stærkt stigende på verdensplan, og derfor mener man hos BACESS, at det alternative gødningsprodukt kan blive en yderst god forretning for biogasanlæggene, og danske forsøg viser, at processen virker rigtig godt på eksisterende danske biogasanlæg.  

 -Vi har ressourcerne i biogasanlæggene – og vi har proof of business. Vi skal bare i gang, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

 

Dansk produceret

Potentialet for at Danmark kan blive en stor aktør på biogødningsmarkedet i Europa er stort, ikke mindst set i forhold til udbredelsen af biogasanlæg, men fakta er, at Danmark i stor grad importerer biogødning, og det er spild af potentiale, mener Mikkel Dalsgaard.   

-Holland producerer store mængder biogødning på rester fra biogasanlæg – og det marked vil Danmark kunne tage en stor del af – men det kræver en kontrolleret, dokumenteret hygiejnisering – og det kan BACESS levere, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

BACESS kan sætte deres recirkuleringsteknologi op lokalt hos biogasanlæg, planteskoler og andre virksomheder, der producerer organisk affald. Derfor giver det ikke mening, at det er nødvendigt at importere biogødning. 

-Det vi selv kan gå ned og købe i et havecenter er importeret fra biogasproduktion i andre lande. Det er jo tosset, når vi kunne lave vores egen produktion bæredygtigt og lokalt, siger Mikkel Dalsgaard. 

Ud over det potentielle forretningsperspektiv, som kan laves med baggrund i BACESS teknologi, er der også et langt vigtigere element i det. Med de nye krav om grønnere dyrkning, vil man med BACESS’ teknologi også gøre sig godt i forhold til ESG, da man kan vise bæredygtig ansvarlighed i værdikæden – simpelthen ved at omdanne “Waste2Value”.  

 

Fakta:

BACESS har udviklet og procesoptimeret højtemperaturkomposteringsanlæg til fremstilling af hygiejniseret biogødning på basis af organisk affald, med en procestid på kun 5-10 dage for frigivelse af plantetilgængelige næringsstoffer. 

Teknologien bygger på aktivering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie.

Affaldsfraktioner som med fordel kan processeres, er eksempelvis; husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske. 

BACESS fremmer bæredygtighed i Colombia

BACESS A/S fremmer bæredygtighed i Colombia 

BACESS A/S fremmer bæredygtighed i Colombia 

Vi er utroligt glade for at dele de positive resultater, som BACESS A/S har opnået gennem vores innovative koncept, Waste2Value, som en del af LCBA/GIZ-projektet i Colombia. 

Med en målsætning om at bidrage til bæredygtigheden i Colombia, blev BACESS A/S den 16. juni tildelt det prestigefyldte LCBA Sustainability Seal som en anerkendelse af vores dedikation til at fremme energiomstillingen i landet. 

BACESS fremmer bæredygtighed i Colombia

LCBA Sustainability Seal fungerer som et betydningsfuldt symbol på anerkendelse for virksomheder, der med succes har implementeret bæredygtige praksisser i deres projekter. 

 

Et symbol på forpligtelse til bæredygtighed 

LCBA Sustainability Seal er en certificering, der opnås gennem samarbejde mellem europæiske og colombianske enheder med det formål at fremme og støtte Colombias overgang til bæredygtige praksisser inden for rammerne af LCBA-programmet. Programmet sigter mod at skabe positive ændringer i landets miljø- og energilandskab og opfordre virksomheder og organisationer til at tage dristige skridt mod bæredygtighed. 

I hjertet af denne præstation ligger det innovative koncept kendt som Waste2Value, der går ud på at omdanne organiske affaldsfraktioner til værdifulde ressourcer, og er i tråd med principperne for cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Ved at se organisk affald som en yderst brugbar og værdifuld ressource har BACESS A/S vist en fremadskuende tilgang til miljøbevarelse og ressourcestyring. 

  

BACESS’ Waste2Value 

Gennem en omhyggelig udvikling og optimering af komposteringsprocessen ved høje temperaturer har BACESS A/S formået at skabe hygiejniseret biogødning baseret på organisk affald, også kaldt Waste2Value. 

Teknologien tager udgangspunkt i at aktivere, optimere og styre de naturligt forekommende mikroorganismer, såsom aerobe og anaerobe bakterier, der nedbryder organisk materiale og omdanner det til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie. Dette skaber en kredsløbsproces, hvor affaldet bliver omdannet til en ressource, der kan gavne jorden og fremme bæredygtig landbrugspraksis. 

BACESS A/S har udviklet et fleksibelt systemanlæg, der kan tilpasses individuelle ønsker og behov. Dette anlæg består af en bioreaktor med specialkomponenter og velkendte teknologier såsom knusere, mixere og transportører, der sikrer, at processen forløber optimalt og resulterer i et højkvalitetsprodukt. 

  

Fra affald til højværdis ressourcer 

Når det organiske affald behandles korrekt og kontrolleret i systemanlægget, stiger temperaturen til 70°C inden for 48 timer og holdes på dette niveau i mindst en time. Dette skaber en kontrolleret, hygiejniseret, dehydreret og stabiliseret biomasse, der er klar til at blive anvendt som næringsrigt gødningsmiddel.  

BACESS’ teknologi muliggør en skalering af denne proces, så biogødning kan produceres i langt større mængder end hidtil set, hvilket potentielt kan have en betydelig indvirkning på landbrugssektoren og reducere behovet for syntetiske gødninger. 

David Christensen BOFA bornholm

Et Bornholm uden affald

Affaldet på Bornholm skal væk, men på en ansvarlig måde. Derfor ser BOFA lysene potentiale i BACESS’ recirkulationsteknologi  

På Bornholm har affaldsvirksomheden BOFA en stor ambition. Øen skal være affaldsfri i 2032. Det er dog ikke noget man bare lige gør uden videre, og derfor startede BOFA i 2018 en udviklings- og partnerplatform som i dag hedder Zero Waste Bornholm. Dette skal bidrage til at gøre det muligt at udfase afbrænding af affald på Bornholm. 

Derfor er det overordnede tema naturligvis genanvendelighed og recirkulering. Projektleder David Christensen, som er tovholder på Zero Waste Bornholm, forklarer, at ideen med platformen er at indsamle alt den teknologi og viden, som kan resultere i det endelige mål. 

-Vi har en målsætning om, at vi skal køre partnerskaber hele vejen igennem til 2032. Partnerskaber som udvikler teknologi, som gør, at vi kan holde os til vores vision, siger David Christensen. 

David Christensen BOFA bornholm

Et af de partnerskaber er med Skørping-firmaet BACESS, som udvikler recirkulationsteknologi, der kan få mere ud af bioaffald end forbrænding til energi. Ved at hygiejnisere biomasse, som madaffald, ved 72 grader, kan de upcycle kartoffelskræller og kaffegrums til klimavenlig biogødning i løbet af 48 timer. 

-Det var jo super interessant, at de kunne recirkulere og kompostere bioaffald. Vi komposterer jo også have-/parkaffald i forvejen, som privatpersoner kan afhente, men den kompostering og eftermodning tager op til 15 måneder, og vi må ikke kompostere madaffald, fortæller David Christensen. 

Det førte til et partnerskab, hvor BACESS med støtte fra BOFA kunne undersøge de enkelte biologiske affaldsfraktioners næringsstoffer både før og efter processbehandling.  

 

Lidt af en gamechanger 

For BACESS var det en stor mulighed at arbejde sammen med BOFA på Bornholm. Deres teknologi har stor fokus på Waste2Value, men det var en teknologi som på det tidspunkt ikke var EU ETV-verificeret (Environmental technology verification) endnu. Men i samarbejde med BOFA lykkedes BACESS at opnå deres verification igennem projektet.  

-Med den her ETV-verification i hånden, kan vi nu gå ud og kigge på at få lavet en forretningsmodel for teknologien, så vi blandt andet kan hjælpe Bornholm med at blive affaldsfri i 2032, fortæller Mikkel Dalsgaard, Direktør i Bacess. 

Mikkel Dalsgaard er heller ikke i tvivl om, at BACESS’ teknologi ikke bare vil være brugbar på Bornholm i fremtiden. Ifølge deres beregninger vil man, med ordentlig implementering af recirkulationsteknologien, kunne reducere behovet for kunstgødning på landsplan med cirka 40 procent.  

Ud over at være en del af løsningen i forhold til affald, så vil BACESS’ recirkulationsteknologi også mindske importen af kunstgødning til Bornholm, hvis man kan få det implementeret. Og det kan David Christensen godt se en ide i. 

-Det vil være lidt af en gamechanger, hvis BACESS vender tilbage og kan få gang i teknologien på Bornholm. For lige nu er det ikke alt vi kan behandle fornuftigt og lokalt, fortæller David Christensen. 

David Christensen har været glad for samarbejdet, og ser en fremtid i teknologien på Bornholm. 

-Hvis vi som en form for inkubator har været med til at skabe en teknologi, som kan sørge for en grønnere fremtid, er vi tilfredse. Så vi, hos BOFA, er stolte over samarbejdet med BACESS og Zero Waste Bornholm platformen har gjort nøjagtig, som den skulle.  

 

Fakta: 

Sådan fungere BACESS teknologi 

BACESS systemanlæg for højtemperaturkompostering og kontrolleret hygiejnisering af organiske materialer består af en special konstrueret bioreaktor, med indbyggede specialkomponenter så som; temperaturfølere, iltsensor, ventilator og biofilter til kontrolleret processtyring og monitorering. 

Med et korrekt blandingsforhold af de forskellige affaldstyper, samt en korrekt og kontrolleret processtyring, vil temperaturen stige til 70°C indenfor 48 timer og blive holdt i minimum en time, hvorefter biomassen er klassificeret hygiejniseret, dehydreret og stabiliseret – klar til anvendelse.       

Teknologien bygger på aktivering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie. 

Mikkel Dalsgaard på BACESS biogødnings produktionssite i Uganda forklarer EU delegation og den lokale borgmester i Iganga om processtyringss

Dansk gødning styrker regenerative landbrug i Uganda 

BACESS A/S samarbejder med den ugandiske regering og WFP for at styrke bæredygtig fødevareproduktion og skabe økonomisk vækst.

Den danske virksomhed BACESS har indgået et samarbejde med den Ugandiske regering og World Food Program (WFP) for at søsætte et projekt, hvor lokalt organisk affald i Uganda skal upcycles til biogødning gennem BACESS’ recirkuleringsteknologi. Formålet med projektet er at styrke den regenerative fødevareproduktion i Uganda.

Aftalen mellem BACESS, regeringen og World Food Program indebærer, at virksomheden skal levere gødningen, mens regeringen vil sikre afsætning og finansiering sammen med landmændene.

Mikkel Dalsgaard på BACESS biogødnings produktionssite i Uganda forklarer EU delegation og den lokale borgmester i Iganga om processtyringss

-Interessen er ikke kun at levere gødning, men også at optimere hele dyrkningsprocessen, så landmændene kan opnå så god en indtjening som muligt, fortæller Mikkel Dalsgaard, CEO hos BACESS.  

Aftalen tog sin begyndelse for fem år siden, hvor Jørgen Løgstrup stifter og ejer af BACESS aftalte, at når teknologi var blevet godkendt, så ville det blive en del af fødevareforsyningen. Teknologien bygger på optimering af naturens recirkulering af næringsstoffer. Ved BACESS’ kontrollerede og dokumenterede procesbehandling opnås en varmebehandling af biomassen som finder sted i specialdesignede containere, hvor biomassen indenfor blot 48 timer bliver opvarmet til over 70°C. Dermed er biomassen klassificeret som kontrolleret hygiejniseret. 

-Det er afprøvet teknologi, som bliver EU-verificeret inden sommerferien. Det er godkendt, og kun formalia mangler. Vi kan garantere at gødningen er desinficeret, og at vi ikke laver smittespredning. Det gælder både humane og plantesygdomme, og det er helt væsentligt at sikre sig mod smittespredning, siger Mikkel Dalsgaard. 

  

70.000 tons biogødning 

Planen er at producere 70.000 tons biogødning årligt med den danske bioteknologi, og arbejdet forventes at blive startet op allerede i august 2023, hvorefter man vil producere så meget som muligt frem til november. Herefter skal produktionen øges gradvist over de næste to til tre år, indtil det når de fulde 70.000 tons. 

Virksomheden har netop bestilt etableringen af de første fem containere, der vil kunne producere i alt 5.000 tons gødning. I Kampala vil det dansk-stiftede firma Victoria samle reaktorerne på det største metalværksted i byen. Containerne vil blive placeret mellem to større byer og anlægget vil senere blive udvidet til 10-15 containere, når et nyt anlæg bliver oprettet.  

-Det er husholdningsaffald og landbrugsaffald som upcycles. Vi har også lært skolerne at separere det organiske affald, så vi tager fra skoler og fra markeder, for her kan vi få det sortere affaldet i god kvalitet, så der kun kommer organisk affald i vores containere. Derved har vi sikkerhed for, at det er sorteret ordentligt. I starten af juli leverer vi også en lille knuser og blander fra Danmark, som er klar til brug første november, siger Mikkel Dalsgaard.

Projektet har til hensigt at skabe så mange arbejdspladser som muligt. Hver produktionsplads, der skal producere 15-20.000 tons gødning, vil beskæftige mellem 50 og 100 medarbejdere. Automatisering vil blive introduceret gradvist, men så længe der er behov for manuel arbejdskraft, vil der ifølge Mikkel Dalsgaard ikke være fokus på at tage flere maskiner end i processen end højst nødvendigt.  

 

Bedre gødning til formålet 

Ifølge Mikkel Dalsgaard forventes gødningsprisen for de regenerative landbrug at være 20 procent lavere end kunstgødning. Det skyldes at transportomkostningerne og energiforbruget i forbindelse med brug af kunstgødning i området er meget høje.  I Kenya har BACESS allerede bevist, at lignende anlæg kan producere kvalitets-gødning til en pris, der ligger 20 til 30 procent lavere end prisen på traditionel kunstgødning. Og der er også andre fordele ved den upcyclede biomasse.

 -En fordel ved biogødning er, at den ikke nemt udvaskes på hård lerjord, hvilket kunstgødning ofte gør. Dette betyder, at biogødningen har en højere effektivitet, da den er bundet i kulstof og biologisk materiale, hvilket også forbedrer jordbundens kvalitet, siger Mikkel Dalsgaard. 

Projektet, der også omfatter gødning til produktion af planteolie, bananer, majs, bønner og cassava, sigter mod at dække hele fødevaresektoren i Uganda, både den traditionelle og økologiske produktion. BACESS arbejder tæt sammen med det udpegede regeringsorgan for at realisere gødningsbehovet i hele Østuganda, herunder Kampala og de østlige områder. Projektet sigter også mod at hjælpe landmændene med at øge deres udbytte betydeligt.

-Med vores upcyclede biogødning kan kaffeproduktionen på de små regenerative landbrug potentielt tredobles fra 900 gram til 2-3 kilo pr. kaffeplante. Dette vil have en positiv økonomisk effekt for landmændene, der kan forvente at tjene 2 dollars mere pr. plante, fortæller Mikkel Dalsgaard.

Ifølge Mikkel Dalsgaard skal den upcyclede gødning benyttes til meget andet end en kaffeproduktion, for i aftalen med den ugandiske regering er der tillige fokus på produktionen af bananer, bønner og majs, for fødevareforsyningssikkerhed som alt sammen indgår i det regenerative landbrugssystem, hvor der dyrkes flere afgrøder sideløbende.  

Ud over at BACESS med tilførslen af 70.000 tons bæredygtig gødning skal skabe nye arbejdspladser og øge udbytterne i det ugandiske landbrug, så er initiativet også rettet mod at bevare den økologiske status og sikre, at de producerede afgrøder er økologisk forsvarlige.

BACESS er i foråret af Børsen Bæredygtig Cases udnævnt til at være én af de 50 mest interessante grønne, danske virksomheder.  

 

Fakta

BACESS formår ved hjælp af sin patenterede teknologi at recirkulere værdifulde næringsstoffer fra organiske affaldsfraktioner. Det betyder, at blandt andet kaffe, majs, bønner og bananer i en lukket biocontainer kan upcycles til organisk gødning uden udledning af drivhusgasser.   

Teknologien er baseret udelukkende på optimering af biologiske processer, der tager hånd om transformeringen fra den lineære model i fødevaresektoren til en bio-cirkulær bæredygtig model, og det sker ved en proces hvor biomassen kontrolleret hygiejniseres, hvorved smittespredning forhindres.   

Systemet er modulopbygget og dimensioneres efter input/output flow og kan skaleres fra minimum 1.000MT input/år og opefter. Systemet kan opsættes on-site hos én fødevareprocesseringsvirksomhed eller som midtpunkt i et lokalt bioaffaldsprojekt, hvor bioaffald fra produktionen eller markeder upcycles til en organisk kvalitetsgødning. 

Børsen Bæredygtig Cases - Bacess - Bio-cirkulær

Børsen sætter fokus på den bio-cirkulære forretningsmodel

 

BACESS’ projekt er udvalgt til Børsen Bæredygtig Cases 2023, som bidrager til at nedbringe CO2-udledningerne og øge genbrug og cirkulære processer i fødevaresektoren. 

Børsen Bæredygtig Cases 2023 er en samling af 50 projekter fra danske virksomheder, der har en omsætning på over 50 millioner kroner og som har vist, at deres grønne projekter har en betydning for forretningen og gør en forskel i forhold til at nedbringe CO2-udslip eller at skabe mere genbrug og cirkulære processer.

Disse projekter er samtidig indstillet i en af de seks kategorier i EU-taksonomien, som er EU’s rammeværk for grønne investeringer.

BACESS er én af de 50 virksomheder, der er blevet udvalgt til at være med i Børsen Bæredygtig Cases 2023.

Børsen Bæredygtig Cases - Bacess - Bio-cirkulær

BACESS’ projekt handler om at recirkulere værdifulde næringsstoffer fra organiske affaldsfraktioner, såsom kaffe, majs, bønner og bananer, ved hjælp af ny teknologi. Systemet er modulopbygget og kan skaleres fra minimum 1.000MT input/år og opefter, og kan opsættes on-site hos én fødevareprocesseringsvirksomhed. 

En biologisk og bæredygtig model 

Teknologien er baseret på biologiske processer, der kan transformere den lineære model i fødevaresektoren til en bio-cirkulær og bæredygtig model. Den nuværende lineære model i global fødevareproduktion og manglende cirkulære affaldshåndtering fører til store drivhusgas-udledninger, pga. affaldsafbrænding, afgasning fra lossepladsdeponi, og et kontinuerligt behov for kunstgødning for at opretholde et acceptabelt afgrødeudbytte. Desuden ses en signifikant prisstigning på kunstgødning på grund af stigende produktionsomkostninger til energi og råvarer samt afhængigheden af leverancer fra Rusland og Ukraine. 

BACESS’ projekt bidrager til at nedbringe CO2-udledningerne og øge genbrug og cirkulære processer i fødevaresektoren. Samtidig opnås en ægte bio-cirkulær forretningsmodel, hvor affaldsproduktet fra produktionen upcycles til en organisk kvalitetsgødning som afgrødeleverandøren kan få med retur ved levering af fødevareafgrøden til processering. Dette kan bidrage til at skabe mere bæredygtige og effektive processer i fødevareproduktionen og sænke omkostningerne samtidig med at skabe positive miljøeffekter. 

Vi er utroligt stolte af, at BACESS er blevet udvalgt som en af de 50 virksomheder, der præsenteres i Børsen Bæredygtig Cases 2023. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde med at udvikle og implementere en bæredygtig forretningsmodel, som bidrager til at nedbringe CO2-udledningen og fremme en mere cirkulær økonomi. 

Læs hele præsentationen af BACESS’ case hos Børsen, ved at trykke her.

Mikkel-Dalsgaard-Bacess-LOOP-KBH

Med BACESS deltagelse i LOOP KBH stedfastes vigtigheden i de biocirkulære løsninger indenfor konceptet “Waste2Value” der skal hjælpe at recirkulerer bioaffald til biogødning 

LOOP er et af de førende fora for udveksling af viden og løsninger inden for cirkulær økonomi. Målet er at reducere CO2-udledning og stoppe klimaændringerne ved at omdanne vores lineære forretningsmodel til en mere bæredygtig, cirkulær værdikæde.

LOOP samler fagfolk fra virksomheder, offentlige myndigheder, forskere og tænketanke for at fremme banebrydende løsninger og cirkulære forretningsmodeller. 

BACESS er en bæredygtig virksomhed, der fokuserer på at tilbyde biocirkulære Waste2Value-løsninger til en sundhedsforsvarlig recirkulering af værdifulde næringsstoffer indeholdt i organiske affaldsfraktioner, som gjorde deltagelsen i LOOP-forummet i København den 26 og 27 april yderst relevant. Der var stor interesse for vores løsning på forummet, og vi fik rig mulighed for at møde en række spændende mennesker og virksomheder.

Mikkel-Dalsgaard-Bacess-LOOP-KBH

Pitching for nogle af de vigtigste interessenter 

På forummet deltog BACESS i Pitch Tours, arrangeret af CLEAN, hvor vi fik mulighed for at præsentere vores løsning for en række interessante organisationer og virksomheder. Dette inkluderede Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervsstyrelsen og Beyond Beta, som alle viste stor interesse for løsningen.  

Derudover fik vi også besøg af Jette Bjerrum, der tiltræder som generalkonsul i Lagos, Nigeria pr. 1/8-23, Dody Iswandi Maulidiawan, der er rådgiver for vand og miljøhandel og kommerciel ved den danske ambassade i Indonesien, Malaysia, Timor-Leste Papua New Guinea og ASEAN, samt Mark L. Nielsen, der er manager for grønne investeringer SME hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). 

Det var en stor mulighed for BACESS at deltage i LOOP-forummet og møde så mange interessante mennesker og organisationer. Som en bæredygtig virksomhed var det også en mulighed for os at dele vores løsninger og bidrage til den overordnede indsats, for at bevæge sig mod en mere bæredygtig og cirkulær økonomi.  

Vi takker CLEAN mange gange for invitationen og ser frem til at deltage i fremtidige arrangementer og bidrage til den grønne omstilling. 

Mikkel Dalsgaard, managing director I BACESS, ved i Pitch Tours

EU Delegation Iganga Bacess Afrika

På en to-uger lang forretningsrejse i Kenya og Uganda, oplevede BACESS de gode muligheder for samarbejde om en grønnere verden i Østafrika 

Tilbage i februar var BACESS på en yderst tilfredsstillende forretningsrejse i Kenya og Uganda.

Rejsen var fyldt med møder og besøg hos virksomheder og organisationer, der var interesserede i at samarbejde med BACESS og drage fordel af vores innovative Bio-cirkulære løsninger til upcycling af bioaffald og rensning af spildevand. 

EU Delegation Iganga Bacess Afrika

Samarbejde med DCA DanChurchAid og A2i 

En af de første møder var med DCA DanChurchAid, en nødhjælpsorganisation, der var interesseret i at høre mere om BACESS’ Waste2Value– og Rodzone-teknologier. Mødet førte til en diskussion om mulige projektsamarbejder, der kunne hjælpe med at bekæmpe affaldsproblemer i Uganda og andre steder i Afrika. 

Et møde blev afholdt med A2i (access2innovation), en organisation, der tilbyder serviceydelser og ekspertiseområder til medlemsvirksomheder bl.a. på de afrikanske vækstmarkeder. Efter gennemgangen af deres serviceydelser besluttede BACESS sig for at blive medlem af A2i.

Besøg hos African Coffee Roasters og deltagelse i LOOP-udstillingen og EU-business forum 

En af de mest spændende oplevelser på rejsen var besøget hos African Coffee Roasters i Nairobi. Her blev BACESS vist rundt i produktionen af kaffe og introduceret til kafferisningens hemmeligheder af Jacob Elsborg. Besøget var ikke kun interessant, men gav også mulighed for at undersøge potentielle forretningsmuligheder i kaffeindustrien. 

BACESS deltog både i LOOP-udstillingen og EU-business forum i Nairobi, hvor vi besøgte en potentiel forretningspartner for etablering af en større biogødningsproduktion i Kenya. 

LOOP DI East Africa Bacess Mikkel Dalsgaard

LOOP DI Øst Afrika

Fremvisning af biogødning pilot-anlæg  

På den danske ambassade i Kampala, Uganda, blev BACESS præsenteret for Ole Dahl Rasmussen fra Team Green Economy, hvor vi fik mulighed for at diskutere fremtidsperspektiverne og få UM-support.  

Dagen efter fik BACESS mulighed for at fremvise pilot-anlægget for biogødningsfremstilling i Iganga, Uganda. Jean-Baptiste Fauvel, Programme Manager fra EU Delegation to Uganda, var til stede ved fremvisningen, som desuden gav BACESS lejlighed til at mødes og introducere deres samarbejdspartnere i Iganga for Jean-Baptiste Fauvel. 

Besøg hos kaffefarmer 

På rejsen var der også mulighed for et møde med Victor Komakech, Climate Change Coordinator hos Hanns R. Neumann Stiftung (HRNS) Uganda, hvor BACESS blev opdateret vedr. projektsamarbejdet under initiative for Coffee&Climate. Desuden besøgte BACESS HRNS-kaffefarmer Christopher for at få bedre forståelse af de udfordringer, kaffefarmerne og dermed hele kaffesektoren står over for.  

BACESS’ organiske kvalitetsgødning har via HRNS projektsamarbejdet vist sig at have mange positive effekter ved kaffedyrkning. Ved besøget fik BACESS et synligt bevis på de positive effekter, som vores organiske kvalitetsgødning har ved kaffedyrkningsanvendelse.  

Det var en stor fornøjelse for BACESS at kunne tilegne sig ny detaljeret viden om kaffefarmerens udfordringer og samtidig give en hjælpende hånd til at forbedre kaffeproduktionen i Uganda. 

Coffee Farmer & Mikkel Dalsgaard Bacess

Kaffe Farmer & Mikkel Dalsgaard

Møde med BioVision og aBi Development Ltd. 

Endelig mødtes vi med BioVision, der promoverer og støtter organisk fødevaredyrkning på det afrikanske kontinent. Diskussionen handlede om mulige samarbejder, og vi udtrykte interesse i at samarbejde med organisationen.  

BACESS havde også et positivt møde med aBi Development, der fokuserer på at øge landbrugsproduktion og værditilvækst ved at udvide bevillinger og Business Development Services (BDS) til landbrugsvirksomheder og landmandsorganisationer. aBi’s fokus på kaffe og andre råvaregrupper kunne vise sig at være en interessant mulighed for BACESS. 

BACESS’ forretningsrejse til Kenya og Uganda var en succesfuld og spændende oplevelse. Rejsen gav mulighed for at undersøge nye forretningsmuligheder og samarbejdspartnere samt demonstrere vores innovative teknologier og bæredygtige løsninger. 

Jørgen Løgstrup - Rootzone, Bacess, Transform af 1994

Transform renser spildevand og upcycler slam til briketter for 120.000 flygtninge

Spildevandet fra skoler og institutioner i flygtningelejren Kyaka II i Uganda renses i et dansk rodzoneanlæg, og upcyclet slam udnyttes som brænde til madlavning. 

Rent vand er et must for at højne sundhedsniveauet i udviklingslandene, men teknikker til at få bugt med beskidt vand er ofte uden for rækkevidde for de mennesker, der mærker konsekvenserne af dårlig vand-hygiejne. Problemet er, at spildevand medvirker til at sprede sygdomme og forurene nærmiljøet. 

-Der er meget smittespredning i flygtningelejre via fugle, der har været i kontakt med spildevand, og er de først forurenet, så spreder sygdomme sig meget hurtigt. Det problem løser vi ved at få spildevandet ned i jorden, så dyrene ikke kan komme til det, og så der ikke er åben tilgængelighed for forureningen, siger stifter af Transform af 1994 Jørgen Løgstrup.

Jørgen Løgstrup - Rootzone, Bacess, Transform af 1994

Transform af 1994 leverer en løsning, der består i en biologisk proces, hvor tagrør renser spildevandet, og hvor slam tørres i solen og laves til briketter. I et nyligt overstået projekt har metoden med succes været benyttet i flygtningelejren Kyaka II i Uganda, hvor Transform af 1994 sammen med blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Oxfarm har håndteret vand og sanitet for 120.000 flygtninge. 

 

Waste til value 

Den lavpraktiske danske løsning upcycler Waste2Value, når spildevandet fra skoler og institutioner i lejren med anslået 120.000 beboere renses i et rodzoneanlæg, hvor tagrør af arten phragmites australis er hovedaktøren, når der fjernes en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor fra spildevandet. Restproduktet kan efter tørring i solen skæres ud med en spade og genbruges som brænde i lejrens skoler og institutioner.   

-Brændselsbriketterne benyttes til madlavning, så istedet for at fælde træer for at kunne tilberede mad, så kan beboerne benytte upcyclet spildevandsslam. Briketterne lavet af spildevandsslam har en højere brændværdi end biokul og træ, og den eneste ulempe er, at man brænder gødningsværdien, lyder det fra Jørgen Løgstrup. 

Den smule vand, der løber ud fra anlægget, er gennem processen blevet renset i en sådan grad, at vandet kan benyttes til vanding af beboernes egne køkkenhaver i flygtningelejren, hvis særkende er, at beboerne ved ankomsten får tilkendt et areal på 900 m2 pr. familie plus materialer til at bygge et hus. 

Metoden er opfundet af stifter af Transform af 1994, Jørgen Løgstrup, og den har allerede været i brug i 35 år, og der er i den tid blevet etableret 1000 klimatilpassede rodzone-anlæg i 35 lande. 

-Vi samler simpelthen de mest bakteriefyldte materialer og får dem brændt af ved brug af solenergi, forklarer Jørgen Løgstrup.  

Både den danske ambassade i Øst-Afrika og flere NGO’er vil ifølge Jørgen Løgstrup gerne bringe modellen videre, og målet for Transform af 1994 er nu, at den danske spildevands-teknik skal hjælpe endnu flere flygtninge rundt i verden med bedre hygiejne og en grøn varmekilde.  

 

Transform af 1994 er den del af Bacess A/S:
BACESS A/S er en grøn vækstvirksomhed, som besidder høj ekspertise og mere end 20 års erfaring med udvikling og implementering af bioteknologiske løsninger. BACESS A/S er specialister i cirkulær ressourceudnyttelse af organiske affalds fraktioner – Waste2Value. BACESS vision er, at de værdifulde næringsstoffer som er i vores organiske affald, bliver recirkuleret – fra land til by og fra by til land – på en sundhedsforsvarlig og bæredygtig måde.  

 

Fakta:

  • I udviklingslandene er håndtering af spildevand et stort problem, og ikke mindst i flygtningelejre er åbne kloakker en stor kilde til smittespredning
  • Transform af 1994 leverer nedsivningsanlæg, der effektivt fjerner en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor i spildevand. Den naturlige vandrensningsproces foregår ved, at spildevandet kontrolleret siver gennem et korrekt designet og dimensioneret filtreringssystem, der udelukkende er opbygget af naturmaterialer
  • De mikroorganismer (bakterier), der findes i spildevandet, udsættes kontinuerligt for aerobe og anaerobe forhold, hvorved det bliver muligt for beplantningens rodzonesystem (Phragmites) at optage, fjerne og omdanne de skadelige stoffer
  • Efter rensning i rodzoneanlægget kan procesvandet med fordel recirkuleres, hvorved der opnås en optimal udnyttelse af klodens begrænsede vandressourcer.
     
Coffee Farmer & Mikkel Dalsgaard Bacess

Øget udbytte ved brug af økologisk gødning: De første resultater fra Initiative for coffee & climate

Samarbejdet mellem Hanns R. Neumann Stiftung Africa Ltd (HRNS) og Biofertilizer Africa Ltd. (BFA), BACESS A/S & Transform af 1994 ApS Danmark skal gennemføre fælles handlinger og udveksle erfaringer om klimaændringer og deres påvirkninger på kaffedyrkning samt yde støtte til producenter for at øge deres produktionssystemers og landskabers modstandsdygtighed, hvor de opererer. 

Fælles test af økologiske gødninger på 12 prøveplotsteder i den større Luwero-region inklusive opsætning, ledelse, dataindsamling, analyse, rapportering og formidling af resultater.

Coffee Farmer & Mikkel Dalsgaard Bacess

HRNS Uganda vil være ansvarlig for følgende: 

  • Identificering af egnede prøvesteder og værter 
  • Træning af feltpersonalet og prøveværter 
  • Jordsampling 
  • Opsætning af prøveplotter 
  • Dataindsamling 
  • Formidling af information  

BFA vil være ansvarlig for følgende: 

  • Udvikling af kriterier for valg af steder 
  • Udvikling af regimes for ledelse af prøveplotter og protokoller for dataindsamling 
  • Jordanalyse og udvikling af anbefalinger til jordkorrektion 
  • Analyse af data indsamlet fra prøveplotter 
  • Skrivning af rapport og præsentation

Projektet vil blive implementeret i 12 samarbejdsgrupper, der rækker ud til 5.000 småskalakaffeavlerhusholdninger i de 3 distrikter Luwero, Nakasongola og Nakaseke. 

12 prøveplotsteder vil blive oprettet i 12 samarbejdsgrupper (1 pr. samarbejdsgruppe). 5 steder i Luwero, 1 sted i Nakasongola og 6 steder i Nakaseke. Resultaterne fra prøverne skal deles med forskellige interessenter, herunder landmænd og andre medlemmer af fællesskabet af praksis, oprettet af HRNS. 

HARVEST DATA COLLECTION TRIAL PLOTS 2022

Figuren viser forskellen på control-plottet, der ikke får gødning og T1 og T2, der hhv. Får tildelt 1,5 og 3,0 kg BFA biogødning per busk/træ

De første resultater fra projektet viser meget tydeligt, at de plots der har fået tilført BFA’s organiske gødning, har et meget højere udbyttet end control-plottet hvor der ikke er tilført gødning. Control-plottet viser hvordan ydelsen i den normale kaffeproduktion er. Normen er altså, at kaffeplanter normalt ikke får tildelt gødning. 

Ved at tilføje 3 kg Biofertilizer per busk/træ, vil udbyttet af friske kaffebær stige fra 1,2 kg/busk til 4,9 kg/busk. Ved vejning af 100 kaffebær opnås en vægtforøgelse på 64% fra 96 til 154 gram, hvilket bevirker at en højere kvalitetsgraduering kan opnås. 

Desuden ses en signifikant plantesygdomshæmmende effekt ved tilførsel af BFA biogødning. 

Følg med, når de næste resultater bliver udgivet i løbet af 2023, og læs mere om Initative for coffee & climate, ved at trykke her.

Jørgen-Mikkel-Bacess

Eksperter i bæredygtige bioteknologiske løsninger 

Få bæredygtige løsninger til organisk affald og spildevand med Bacess’ ekspertise inden for bioteknologi og cirkulær ressourceudnyttelse

Bacess er en virksomhed, der specialiserer sig i udvikling og implementering af bioteknologiske løsninger, med mere end 20 års erfaring inden for området. 

Vi er dedikerede i at udnytte ressourcerne i organisk affald gennem cirkulær ressourceudnyttelse og vores vision er at recirkulere de værdifulde næringsstoffer i affaldet på en bæredygtig og sundhedsforsvarlig måde, både i by og på land. I bund og grund vil implementeringen af vores løsninger bringe merværdi til værdikæderne i fødevaresektoren, en merværdi som direkte vil tilfalde farmere i form af øget udbytte og indirekte fødevareproducenter og forbrugerne i form af bedre fødevarekvalitet. 

Jørgen-Mikkel-Bacess

Vi designer, producerer og implementerer bæredygtige og miljøvenlige hygiejniseringsanlæg for fremstilling af biogødning baseret på behandling af enhver type organisk affald på en hurtig, effektiv og sikker måde. Disse anlæg kan håndtere alt fra husholdningsaffald og landbrugsaffald til have- og parkaffald, fiberfaktion fra biogas, industriaffald og spildevandsslam fra rensningsanlæg. Genanvendelse af organisk affald gennem en kontrolleret og dokumenteret hygiejniseringsproces er en bæredygtig løsning, der kan erstatte brugen af CO2-belastende kunstgødning og spagnum. 

Udover vores hygiejniseringsanlæg for fremstilling af biogødning, designer og projekterer vi også rodzoneanlæg til rensning og eventuel recirkulation af proces- og spildevand. Dette er en yderst effektiv og miljøvenlig løsning på spildevandsproblemer og kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid. 

Vi tilbyder også et unikt luftrensningssystem, der forbedrer indeklimaet i både private hjem og kontormiljøer. Vores produkter og løsninger er alle baseret på biologiske processer og bruger gennemprøvede bioteknologiske systemer, der sikrer høj energieffektivitet og god driftsøkonomi uden brug af kemikalier. 

Bacess er en virksomhed, der har fokus på en bæredygtig fremtid og et samarbejde med os er en garanti for en cirkulær og bæredygtig løsning. Vi arbejder på at udvikle innovative og miljøvenlige løsninger, der kan bidrage til en bedre verden – vi ser frem til at samarbejde med dig. 

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os