Transform renser spildevand og upcycler slam til briketter for 120.000 flygtninge

Spildevandet fra skoler og institutioner i flygtningelejren Kyaka II i Uganda renses i et dansk rodzoneanlæg, og upcyclet slam udnyttes som brænde til madlavning. 

Rent vand er et must for at højne sundhedsniveauet i udviklingslandene, men teknikker til at få bugt med beskidt vand er ofte uden for rækkevidde for de mennesker, der mærker konsekvenserne af dårlig vand-hygiejne. Problemet er, at spildevand medvirker til at sprede sygdomme og forurene nærmiljøet. 

-Der er meget smittespredning i flygtningelejre via fugle, der har været i kontakt med spildevand, og er de først forurenet, så spreder sygdomme sig meget hurtigt. Det problem løser vi ved at få spildevandet ned i jorden, så dyrene ikke kan komme til det, og så der ikke er åben tilgængelighed for forureningen, siger stifter af Transform af 1994 Jørgen Løgstrup.

Transform af 1994 leverer en løsning, der består i en biologisk proces, hvor tagrør renser spildevandet, og hvor slam tørres i solen og laves til briketter. I et nyligt overstået projekt har metoden med succes været benyttet i flygtningelejren Kyaka II i Uganda, hvor Transform af 1994 sammen med blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Oxfarm har håndteret vand og sanitet for 120.000 flygtninge. 

 

Waste til value 

Den lavpraktiske danske løsning upcycler Waste2Value, når spildevandet fra skoler og institutioner i lejren med anslået 120.000 beboere renses i et rodzoneanlæg, hvor tagrør af arten phragmites australis er hovedaktøren, når der fjernes en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor fra spildevandet. Restproduktet kan efter tørring i solen skæres ud med en spade og genbruges som brænde i lejrens skoler og institutioner.   

-Brændselsbriketterne benyttes til madlavning, så istedet for at fælde træer for at kunne tilberede mad, så kan beboerne benytte upcyclet spildevandsslam. Briketterne lavet af spildevandsslam har en højere brændværdi end biokul og træ, og den eneste ulempe er, at man brænder gødningsværdien, lyder det fra Jørgen Løgstrup. 

Den smule vand, der løber ud fra anlægget, er gennem processen blevet renset i en sådan grad, at vandet kan benyttes til vanding af beboernes egne køkkenhaver i flygtningelejren, hvis særkende er, at beboerne ved ankomsten får tilkendt et areal på 900 m2 pr. familie plus materialer til at bygge et hus. 

Metoden er opfundet af stifter af Transform af 1994, Jørgen Løgstrup, og den har allerede været i brug i 35 år, og der er i den tid blevet etableret 1000 klimatilpassede rodzone-anlæg i 35 lande. 

-Vi samler simpelthen de mest bakteriefyldte materialer og får dem brændt af ved brug af solenergi, forklarer Jørgen Løgstrup.  

Både den danske ambassade i Øst-Afrika og flere NGO’er vil ifølge Jørgen Løgstrup gerne bringe modellen videre, og målet for Transform af 1994 er nu, at den danske spildevands-teknik skal hjælpe endnu flere flygtninge rundt i verden med bedre hygiejne og en grøn varmekilde.  

 

Transform af 1994 er den del af Bacess A/S:
BACESS A/S er en grøn vækstvirksomhed, som besidder høj ekspertise og mere end 20 års erfaring med udvikling og implementering af bioteknologiske løsninger. BACESS A/S er specialister i cirkulær ressourceudnyttelse af organiske affalds fraktioner – Waste2Value. BACESS vision er, at de værdifulde næringsstoffer som er i vores organiske affald, bliver recirkuleret – fra land til by og fra by til land – på en sundhedsforsvarlig og bæredygtig måde.  

 

Fakta:

• I udviklingslandene er håndtering af spildevand et stort problem, og ikke mindst i flygtningelejre er åbne kloakker en stor kilde til smittespredning
• Transform af 1994 leverer nedsivningsanlæg, der effektivt fjerner en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor i spildevand. Den naturlige vandrensningsproces foregår ved, at spildevandet kontrolleret siver gennem et korrekt designet og dimensioneret filtreringssystem, der udelukkende er opbygget af naturmaterialer
• De mikroorganismer (bakterier), der findes i spildevandet, udsættes kontinuerligt for aerobe og anaerobe forhold, hvorved det bliver muligt for beplantningens rodzonesystem (Phragmites) at optage, fjerne og omdanne de skadelige stoffer
• Efter rensning i rodzoneanlægget kan procesvandet med fordel recirkuleres, hvorved der opnås en optimal udnyttelse af klodens begrænsede vandressourcer.
   

Kafferester upcycles til grøn gødning 

Danske Bacess upcycler grøn gødning baseret på kafferester, der giver mere kaffe på verdens kaffekander og brød på bordet hos i tusindvis af kaffebønder i Afrika. 

Kaffe er det næststørste produkt på verdensmarkedet efter olie, hvis man kigger på omsætningstallene, og danskerne er langt fra ene om at starte dagen med en dosis kværnede bønner overhældt med vand på omkring de 90 grader.   

På verdensplan ventes kaffeforbruget i 2050 at ville stige med 50 procent, men den øgede produktion kan, hvis den fortsætter som hidtil, komme til at koste meget dyrt for naturen, da virkeligheden er, at det går den stik forkerte vej med kaffebøndernes udbytter. Sådan lyder det fra Mikkel Dalsgaard, direktør i den danske virksomhed Bacess.  

-Der skal produceres meget mere kaffe, og det skal ske bæredygtigt. Problemet er, at kaffesygdomme er blevet et stort problem, der reducerer udbyttet. Mangel på gødning og sygdomme medfører lige nu en nedgang i produktionen, så virkeligheden er, at lige nu falder kaffeproduktionen pr. arealenhed i en række lande, lyder det fra Mikkel Dalsgaard, der i uge 8 er i Kenya for at vise verdens kaffedyrkere, hvordan Bacess recirkulerede grønne biogødning kan medvirke til at slukke verdens tørst efter de eftertragtede bønner. 

 

Udpinte bjergskråninger 

Kaffe produceres i et tropisk bælte omkring ækvator, hvor kaffebuskene trives bedst på plateauer beliggende mere end 800 meter over havoverfladen. Der er altså tale om et bjergprodukt, og det er i stigende grad en udfordring for kaffeproducenterne, at den stive lerjord på bjergsiderne bliver udpint, så kaffeplanterne mistrives, og der er behov for at tænke nyt og bæredygtigt, hvis kaffeproduktionen skal kunne følge trit med efterspørgslen.  

-Nu rydder man regnskov for at plante kaffe, og jorden er kun frugtbar i nogle få år før man har udpint den og fjernet alle næringsstoffer, men det er den cirkel, vi kan bryde ved at benytte vores grønne gødning, baseret på rester fra produktionen, siger Mikkel Dalsgaard.  

En stor del af resterne fra kaffeproduktionen går i dag til forbrænding, men der er rigtig meget næring i kaffebærrene, hvoraf kun 30 procent bliver videreforarbejdet til kaffe, og hos Bacess har man specialiseret sig i at udnytte de sidste 70 procent, så kaffebønderne kan tage en god og bæredygtig gødning med retur til bjergskråningerne, når de afleverer høsten, og det er et skalerbart anlæg som kan sættes op on-site hos kaffe processerings-virksomhederne. 

Metoderne, der primært benyttes i dag, har ifølge Bacess medført en kraftig spredning af plantesygdomme, hvilket har forårsaget, at produktionen pr. busk nu ligger på omkring 900 gram, hvor den ifølge Mikkel Dalsgaard burde ligge på 3-4 kilo.  

-Når kaffebønderne kommer med kaffen til andelsselskabet eller grossisten, så bliver bønnerne tærsket, og avnerne bliver sorteret fra ved enten en våd eller en tør proces. Avnerne tager landmanden så med retur, fordi man bruger det til at gøre jorden porøs. Men da agnerne blot ligger i en stor stak med bærrester fra mange forskellige landbrug, tager bønderne tilfældige agner med hjem, og det spreder sygdomme til kaffeplanter i hele landet. Det er en skadelig tradition, som skal stoppes, lyder det fra Mikkel Dalsgaard. 

Det øgede sygdomspres på kaffeplanterne betyder, at indtjeningen falder for kaffeproducenterne, og derudover stiger forbruget af pesticider, fordi man behandler planterne for at modvirke en stigende sygdomsfrekvens, hvor rodsygdomme, rodlarver og skimmel udgør de værste plager.  

 

Kafferester upcycles til grøn gødning 

Hos Bacess har man gennem tyve år udviklet en simpel metode, der på kaffeopsamlingsstederne i en bio-reaktor kan varme kafferesterne op til 70 graders varme, så alle sygdomme bliver slået ihjel. De recirkulerede næringsstofferne bliver boostet med en naturlig næringsstof-booster, så i stedet for blot en kompost, bliver det et organisk gødningsprodukt, som kaffebonden helt sikkert kan tage med hjem uden at sprede smitte. 

-Det er en rigtig god gødning vi kan lave på basis af kaffe-husk. Det giver en lokal produktion af gødning, og der undgås mange pesticider. Vores kompost-produkt har nedsættende effekt på plantesygdomme, og gør jorden mere porøs. Det gør at der kommer mere luft i jorden og det gør, at planterne vokser bedre, forklarer Mikkel Dalsgaard. 

Bacess har allerede et pilotanlæg i fuld gang i Uganda, og i samme område er den grønne, danske virksomhed også er i gang med et “Coffee & Climate” projekt i samarbejde med Hanns R. Neumann Stiftung, hvor igangværende dyrkningsforsøg viser, at planterne tager rigtig godt imod det recirkulerede gødningsprodukt.  

– Vores forsøg i Uganda viser, at vi med vores bio-fertilizer kan nå potentialet på 3-4 kilo pr. busk. Det er resultater vi lige har fået, og den kommende tid skal Bacess ud at fortælle om de lovende resultater til, Sucafina, Nestlé, NKG, og Lavazza Coffee Group m.fl. Vi skal vise de store spillere på kaffemarkedet, dem der bestemmer, at vi har en løsning, der kan bruges mange steder, og som egner sig rigtig godt til kaffedyrkning, siger Mikkel Dalsgaard. 

 

Grønt løft i hele værdikæden 

Bacess regenerative landbrugspraksis, hvor resterne fra kaffeproduktionen kan medvirke til at øge udbytterne på bjergskråninger, øge biodiversiteten i jorden og lagre kulstof taler alt sammen ind i udviklingen af et mere regenerativt landbrug, og kan det danske firma få åbnet kaffe-kæmpernes øjne for, at løsningen på planternes mistrivsel kan komme fra planterne selv, så mener Mikkel Dalsgaard den grønne gødning kan skabe vækst i hele værdikæden.  

-Vi er lige nu i Kenya for at vise Investorer og kaffe-branchen, at der findes en løsning på det regenerative landbrug, og at løsningen ligger lige for; en bio-cirkulær forretningsmodel, som kan indfases relativt let, og som kan give et løft i hele værdikæden, siger Mikkel Dalsgaard.  

Kaffeproduktionen i Uganda foregår på bedrifter med en størrelse på cirka 1 hektar, og det er en produktion, mange er afhængige af. Organisationen Uganda NUCAFE (The National Union of Coffee Agribusinesses and Farm Enterprises) har alene 250.000 landbrug tilknyttet, og 1,5 millioner personer arbejder her med produktionen af kaffe. 

-Man taler meget om at small scale kaffe-bønder skal have en større andel af udbyttet, og med vores løsning skal vi ikke flytte rundt i værdikæden – vi tilfører værdi ved at gøre det muligt for bønderne at få et et større udbytte af deres jord, siger Mikkel Dalsgaard.  

 

Fakta: 

Bacess recirkulerede bio-affald kan tilpasses til alle afgrødetyper. Selve upcyclingen af biologisk restmateriale foregår i en bio-reaktor, hvor det omdannes til grøn designergødning i løbet af 48 timer ved opformering af mikroorganismer. Der går 48 timer til restproduktet er hygiejniseret og klar til at komme tilbage i marken og klar til anvendelse.  

Bacess deltager på EU Business Forum den 21. og 22. februar i Nairobi, hvor den grønne danske gødningsproducent skal tale om sin cirkulære forretningsmodel. Det foregår på en fælles tur med Dansk Industri, den danske ambassade i Kenya og programmet Acces to Innovation.  

Økologisk gødningsfirma efterlyser fokus på kompost i landbruget 

I USA anbefales brugen af kompost som middel til at nedsætte sygdomspresset på planterne, men i Danmark går det trægt med myndighedernes accept af effekten. 

I USA har man i 25 år anbefalet kompost til sygdomsbekæmpelse ved planter.  

Lige siden Miljøstyrelsen i USA, (US-EPA) i 1997 offentliggjorde en vejledning i plantesygdomsbekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af kompost under navnet ‘Innovative Uses of Compost – Disease Control for Plants and Animals’ har kompost på den anden side af atlanten været en driver til fremme af et mere bæredygtigt landbrug.  

Men sådan er det ikke i Danmark, og det undrer Jørgen Løgstrup, der i årtier har arbejdet med at udvikle og fremme bæredygtige kompostløsninger til landbruget rundt i verden.  

-Der findes en række væsentlige undersøgelser fra USA, der har fundet sted i 30-40 år, som afvises i Danmark. Herhjemme har myndighederne en opfattelse af, at vi ikke kan bekæmpe plantesygdomme biologisk, men det viser vores resultater fra udlandet, at det kan vi i høj grad, lyder det fra Jørgen Løgstrup, founder af den grønne gødningsvirksomhed Bacess.  

 

Sund jord giver sunde planter 

Et landbrug der med udgangspunkt i recirkulation af næringsstoffer i form af kompost kan holde jorden forsynet med gødning samtidig med at planterne kan holdes sygdomsfri lyder som et stærkt alternativ til intensiv brug af kunstgødning, pesticider og gylle, og hos Bacess oplever Jørgen Løgstrup da også stor interesse fra specielt den økologiske del af landbruget for danskproducerede kompost-produkter.  

Med en årlig vækst i efterspørgslen på biogødning på 12 procent på verdensplan, ser man hos Bacess gode muligheder for, at salg af grøn, recirkuleret gødning med myndighedernes accept har gode vækstmuligheder. Men for at den recirkulerede biomasse for alvor kan komme ud på markerne i stor stil, så kræver det ifølge Jørgen Løgstrup, at myndighederne bakker op om de grønne tanker, der vokser frem andre steder end lige på dansk jord.  

-Det er kendetegnende for dansk forskning, at vi ikke er særlig åbne over for resultater fra andre steder i verden. Men når vi på en lang række områder ikke længere må benytte kemiske midler, så skylder vi landmændene at der kan gøres brug af de stærke, bæredygtige løsninger, vi blandt andet leverer til markedet, forklarer Jørgen Løgstrup. 

 

Lynkompostering holder på næringsstofferne 

Miljøstyrelsen har via MUDP bevilliget penge til to forsøg i Danmark, hvor Bacess procesanlæg bliver undersøgt, og konklusionen forventes at lande i løbet af foråret 2023. Der er tale om en proces, hvor der sker en kontrolleret hygiejnisering af biogødning på basis af organisk affald som husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske.  

I MUDP-projektet undersøges varmekomposteringens evne til at hygiejnisere biomasse og biogødningens evne til at recirkulere næringsstoffer, bekæmpe plantesygdomme samt forbedre jordens vandoptagelse.  

For at gøre kål på sygdomme i biomassen bliver massen opvarmet til 70 grader i en bioreaktor, hvor en biologisk proces ved brug af blandt andet luft omdanner biomassen til kompost i en proces, der blot tager 3-5 dage. Det er meget anderledes, end når man traditionelt producerer kompost i miler, og den korte produktionstid har store fordele. 

-Ved at gøre det hurtigt, mindsker man markant CO2-udslip og fordampning af ammoniak fra komposteringsprocessen. Selve teknologien er meget miljøvenlig og kræver ikke ekstra energi. Man regner ikke med, at der er ammoniak tilbage i komposten ved mile-kompostering, men med vores metode bevares ammoniakken i kompostmaterialet, og det er vores konkurrencefordel, at vi også leverer gødning til marken, forklarer Jørgen Løgstrup og uddyber, at man hos Bacess kan designe indholdet af komposten med præcis de næringsstoffer til komposten, som efterspørges af planteavlerne, så produktet fuldt ud i effekt vil kunne konkurrere med kunstgødning. 

-Husholdningsaffald produceret i vores reaktor kan erstatte 40 procent af brugen af kunstgødning, og det svarer til, at de økologiske landmænd vil kunne sikres et lige så højt udbytte som det øvrige landbrug. Vi mener simpelthen, at vi kan levere et højere udbytte til en lavere pris, siger Jørgen Løgstrup, som imødeser, at de danske myndigheder tager kompost til sig som en del af løsningen, der skal sikre at landbruget kan imødese EU’s målsætning om at 25 procent af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk inden 2030. 

I forsøg i USA har man formået at fremme kompostens naturlige evne til bekæmpelse af sygdomme ved at stimulere de sygdomsbekæmpende mikroorganismer. Stimulering af komposten kan designes til bestemte sygdomme og på den måde anvendes som biologisk bekæmpelsesmiddel. Denne form for designet kompost har ifølge Jørgen Løgstrup i flere tilfælde kunnet erstatte anvendelsen af pesticider, fungicider og nematicider, og derfor håber han på, at man fra dansk side aktivt vil støtte udbredelsen af den recirkuleret biomasse.  

-Kompost er et værdifuldt produkt til at øge udbyttet og sikre bæredygtighed i landbruget, gartnerier og væksthuse. Og udover recirkulering af næringsstoffer bidrager komposten til at nedsætte sygdomspresset og afværge skadedyrsangreb, og det kan her og nu bidrage til at styrke den biocirkulære økonomi i Danmark og resten af verden, siger Jørgen Løgstrup.  

 

Biologiske processer skal tilgodeses 

Hos Bacess ser man store muligheder i behandling af den overskydende biomasse efter forgasning på biogasanlæg og før den afgassede gylle køres ud på markerne. Gyllen er nemlig stærk vandholdig og giver derfor en stor transportbelastning, og når biogasproduktionen skal udbygges med husholdningsaffald vil det medføre, at mængderne af biomasse og dermed også transportomkostningerne vil blive øget, men det problem kan Bacess bioreaktor medvirke til at løse. 

Ved at separere det afgassede produkt kan man koncentrere næringsstofferne i en tørfraktion, og den våde fraktion kan køres på landbrugsjord eller renses som spildevand. Hvis man efterfølgende hygiejniserer tørfraktionen, får man et produkt, der kan erstatte importen af kunstgødning, biogødning og produktionen af spagnum, og det organiske affald kan efter en tur gennem bioreaktoren klassificeres som hygiejniseret organisk gødning. 

-I den nærmeste fremtid skal alt vores organiske husholdningsaffald så vidt muligt bioforgasses, og de traditionelle forbrændingsanlæg skal transformeres, så energikilden baseres på biogas. Denne transformation vil skabe et meget stort udbud af afgasset biomasse, som naturligvis bør resurseudnyttes med henblik på recirkulering af næringsstoffer, lyder opfordringen fra Jørgen Løgstrup. 

Fordelen ved produktion og udnyttelse af biogødning er ifølge Bacess ud over udsigten til et muligt dansk eksporteventyr med brug af recirkulation af den biomasse vi i forvejen er mestre i at omdanne til energiformål, at kompostproduktet kan anvendes i økologisk og biodynamisk fødevareproduktion, hvor det tilmed, ifølge forskning fra udlandet, har en plantebeskyttende effekt overfor skadedyr og plantesygdomme, hvilket som en bonus kan medvirke til at nedsætte forbruget af pesticider på verdensplan.