Økologisk gødningsfirma efterlyser fokus på kompost i landbruget 

I USA anbefales brugen af kompost som middel til at nedsætte sygdomspresset på planterne, men i Danmark går det trægt med myndighedernes accept af effekten. 

I USA har man i 25 år anbefalet kompost til sygdomsbekæmpelse ved planter.  

Lige siden Miljøstyrelsen i USA, (US-EPA) i 1997 offentliggjorde en vejledning i plantesygdomsbekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af kompost under navnet ‘Innovative Uses of Compost – Disease Control for Plants and Animals’ har kompost på den anden side af atlanten været en driver til fremme af et mere bæredygtigt landbrug.  

Men sådan er det ikke i Danmark, og det undrer Jørgen Løgstrup, der i årtier har arbejdet med at udvikle og fremme bæredygtige kompostløsninger til landbruget rundt i verden.  

-Der findes en række væsentlige undersøgelser fra USA, der har fundet sted i 30-40 år, som afvises i Danmark. Herhjemme har myndighederne en opfattelse af, at vi ikke kan bekæmpe plantesygdomme biologisk, men det viser vores resultater fra udlandet, at det kan vi i høj grad, lyder det fra Jørgen Løgstrup, founder af den grønne gødningsvirksomhed Bacess.  

 

Sund jord giver sunde planter 

Et landbrug der med udgangspunkt i recirkulation af næringsstoffer i form af kompost kan holde jorden forsynet med gødning samtidig med at planterne kan holdes sygdomsfri lyder som et stærkt alternativ til intensiv brug af kunstgødning, pesticider og gylle, og hos Bacess oplever Jørgen Løgstrup da også stor interesse fra specielt den økologiske del af landbruget for danskproducerede kompost-produkter.  

Med en årlig vækst i efterspørgslen på biogødning på 12 procent på verdensplan, ser man hos Bacess gode muligheder for, at salg af grøn, recirkuleret gødning med myndighedernes accept har gode vækstmuligheder. Men for at den recirkulerede biomasse for alvor kan komme ud på markerne i stor stil, så kræver det ifølge Jørgen Løgstrup, at myndighederne bakker op om de grønne tanker, der vokser frem andre steder end lige på dansk jord.  

-Det er kendetegnende for dansk forskning, at vi ikke er særlig åbne over for resultater fra andre steder i verden. Men når vi på en lang række områder ikke længere må benytte kemiske midler, så skylder vi landmændene at der kan gøres brug af de stærke, bæredygtige løsninger, vi blandt andet leverer til markedet, forklarer Jørgen Løgstrup. 

 

Lynkompostering holder på næringsstofferne 

Miljøstyrelsen har via MUDP bevilliget penge til to forsøg i Danmark, hvor Bacess procesanlæg bliver undersøgt, og konklusionen forventes at lande i løbet af foråret 2023. Der er tale om en proces, hvor der sker en kontrolleret hygiejnisering af biogødning på basis af organisk affald som husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske.  

I MUDP-projektet undersøges varmekomposteringens evne til at hygiejnisere biomasse og biogødningens evne til at recirkulere næringsstoffer, bekæmpe plantesygdomme samt forbedre jordens vandoptagelse.  

For at gøre kål på sygdomme i biomassen bliver massen opvarmet til 70 grader i en bioreaktor, hvor en biologisk proces ved brug af blandt andet luft omdanner biomassen til kompost i en proces, der blot tager 3-5 dage. Det er meget anderledes, end når man traditionelt producerer kompost i miler, og den korte produktionstid har store fordele. 

-Ved at gøre det hurtigt, mindsker man markant CO2-udslip og fordampning af ammoniak fra komposteringsprocessen. Selve teknologien er meget miljøvenlig og kræver ikke ekstra energi. Man regner ikke med, at der er ammoniak tilbage i komposten ved mile-kompostering, men med vores metode bevares ammoniakken i kompostmaterialet, og det er vores konkurrencefordel, at vi også leverer gødning til marken, forklarer Jørgen Løgstrup og uddyber, at man hos Bacess kan designe indholdet af komposten med præcis de næringsstoffer til komposten, som efterspørges af planteavlerne, så produktet fuldt ud i effekt vil kunne konkurrere med kunstgødning. 

-Husholdningsaffald produceret i vores reaktor kan erstatte 40 procent af brugen af kunstgødning, og det svarer til, at de økologiske landmænd vil kunne sikres et lige så højt udbytte som det øvrige landbrug. Vi mener simpelthen, at vi kan levere et højere udbytte til en lavere pris, siger Jørgen Løgstrup, som imødeser, at de danske myndigheder tager kompost til sig som en del af løsningen, der skal sikre at landbruget kan imødese EU’s målsætning om at 25 procent af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk inden 2030. 

I forsøg i USA har man formået at fremme kompostens naturlige evne til bekæmpelse af sygdomme ved at stimulere de sygdomsbekæmpende mikroorganismer. Stimulering af komposten kan designes til bestemte sygdomme og på den måde anvendes som biologisk bekæmpelsesmiddel. Denne form for designet kompost har ifølge Jørgen Løgstrup i flere tilfælde kunnet erstatte anvendelsen af pesticider, fungicider og nematicider, og derfor håber han på, at man fra dansk side aktivt vil støtte udbredelsen af den recirkuleret biomasse.  

-Kompost er et værdifuldt produkt til at øge udbyttet og sikre bæredygtighed i landbruget, gartnerier og væksthuse. Og udover recirkulering af næringsstoffer bidrager komposten til at nedsætte sygdomspresset og afværge skadedyrsangreb, og det kan her og nu bidrage til at styrke den biocirkulære økonomi i Danmark og resten af verden, siger Jørgen Løgstrup.  

 

Biologiske processer skal tilgodeses 

Hos Bacess ser man store muligheder i behandling af den overskydende biomasse efter forgasning på biogasanlæg og før den afgassede gylle køres ud på markerne. Gyllen er nemlig stærk vandholdig og giver derfor en stor transportbelastning, og når biogasproduktionen skal udbygges med husholdningsaffald vil det medføre, at mængderne af biomasse og dermed også transportomkostningerne vil blive øget, men det problem kan Bacess bioreaktor medvirke til at løse. 

Ved at separere det afgassede produkt kan man koncentrere næringsstofferne i en tørfraktion, og den våde fraktion kan køres på landbrugsjord eller renses som spildevand. Hvis man efterfølgende hygiejniserer tørfraktionen, får man et produkt, der kan erstatte importen af kunstgødning, biogødning og produktionen af spagnum, og det organiske affald kan efter en tur gennem bioreaktoren klassificeres som hygiejniseret organisk gødning. 

-I den nærmeste fremtid skal alt vores organiske husholdningsaffald så vidt muligt bioforgasses, og de traditionelle forbrændingsanlæg skal transformeres, så energikilden baseres på biogas. Denne transformation vil skabe et meget stort udbud af afgasset biomasse, som naturligvis bør resurseudnyttes med henblik på recirkulering af næringsstoffer, lyder opfordringen fra Jørgen Løgstrup. 

Fordelen ved produktion og udnyttelse af biogødning er ifølge Bacess ud over udsigten til et muligt dansk eksporteventyr med brug af recirkulation af den biomasse vi i forvejen er mestre i at omdanne til energiformål, at kompostproduktet kan anvendes i økologisk og biodynamisk fødevareproduktion, hvor det tilmed, ifølge forskning fra udlandet, har en plantebeskyttende effekt overfor skadedyr og plantesygdomme, hvilket som en bonus kan medvirke til at nedsætte forbruget af pesticider på verdensplan.