processbehandlet madaffald til gødning bacess

Danske biogasanlæg kan levere biogødning til et marked i hastig vækst

Med en biologisk proces kan biogasanlæg upcycle tørfraktioner fra produktionen til markedet for biogødning, som vækster kraftigt på verdensplan.  

Det er ikke noget nyt, at restprodukterne fra biogasanlæg bliver brugt som biogødning på de danske marker. Men det er ikke alle biogasanlæg, som har mulighed for at sende den afgassede gylle direkte tilbage til markerne, simpelthen fordi fosforindholdet i restproduktet fra produktionen er højere end reglerne tillader. Men det har virksomheden BACESS, med base i Skørping, fundet en løsning på. Og det på en måde, så både biogasanlæggets ejerkreds og klimaet kan få gevinst af det.  

processbehandlet madaffald til gødning bacess

-Problemet er i dag, at fosforindholdet i tørfraktionen er for høj til at resterne fra biogasproduktionen må benyttes på marken. Vi kan udnytte tørfraktionen til at lave en eksport-klar biogødning, så biogasanlæggenes udfordring kan omdannes til et nyt og efterspurgt produkt, siger Mikkel Dalsgaard, Managing Director hos BACESS. 

BACESS har skabt en teknologi, som kan omdanne organisk affald til gødning gennem en biologisk hygiejniseringsproces, hvor affaldet bliver varmet op til minimum 70 grader. Derefter kan det komme ud i fri handel som gødning og vækstmedie, der blandt andet kan benyttes i gartnerier og haver som afløser for kompost.  

Hele princippet bag kalder BACESS for “Waste2Value”, og selve containeren, der er hovedbestanddelen i processen, kan placeres på bagsiden af biogasanlægget, og efter 5-10 dage kan gødningen sælges som potent vækstmedie. 

Stor efterspørgsel efter biogødning

Det store perspektiv for BACESS’ teknologi bunder i bæredygtig affaldshåndtering, hvor man får noget ud af det, som man efterlader. På den måde er teknologien fleksibel. Gødningen som bliver produceret, kan nemlig variere alt efter, hvad der bliver proppet i reaktoren. 

-Output er afhængig af input, så hvis det eksempelvis er et økologisk input, så får man også et økologisk output. Så hvis man kan recirkulere de organiske restfraktioner fra et biogasanlæg, så bliver det også organisk biogødning, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

Mikkel Dalsgaard ser en god grobund for teknologien herhjemme i Danmark og i udlandet. Specielt fordi teknologien både løser problemer, men også skaber nye økonomiske muligheder for biogasanlæg, der vokser kraftigt i antal i Danmark i disse år. 

Markedet for biogødning er stærkt stigende på verdensplan, og derfor mener man hos BACESS, at det alternative gødningsprodukt kan blive en yderst god forretning for biogasanlæggene, og danske forsøg viser, at processen virker rigtig godt på eksisterende danske biogasanlæg.  

 -Vi har ressourcerne i biogasanlæggene – og vi har proof of business. Vi skal bare i gang, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

 

Dansk produceret

Potentialet for at Danmark kan blive en stor aktør på biogødningsmarkedet i Europa er stort, ikke mindst set i forhold til udbredelsen af biogasanlæg, men fakta er, at Danmark i stor grad importerer biogødning, og det er spild af potentiale, mener Mikkel Dalsgaard.   

-Holland producerer store mængder biogødning på rester fra biogasanlæg – og det marked vil Danmark kunne tage en stor del af – men det kræver en kontrolleret, dokumenteret hygiejnisering – og det kan BACESS levere, fortæller Mikkel Dalsgaard. 

BACESS kan sætte deres recirkuleringsteknologi op lokalt hos biogasanlæg, planteskoler og andre virksomheder, der producerer organisk affald. Derfor giver det ikke mening, at det er nødvendigt at importere biogødning. 

-Det vi selv kan gå ned og købe i et havecenter er importeret fra biogasproduktion i andre lande. Det er jo tosset, når vi kunne lave vores egen produktion bæredygtigt og lokalt, siger Mikkel Dalsgaard. 

Ud over det potentielle forretningsperspektiv, som kan laves med baggrund i BACESS teknologi, er der også et langt vigtigere element i det. Med de nye krav om grønnere dyrkning, vil man med BACESS’ teknologi også gøre sig godt i forhold til ESG, da man kan vise bæredygtig ansvarlighed i værdikæden – simpelthen ved at omdanne “Waste2Value”.  

 

Fakta:

BACESS har udviklet og procesoptimeret højtemperaturkomposteringsanlæg til fremstilling af hygiejniseret biogødning på basis af organisk affald, med en procestid på kun 5-10 dage for frigivelse af plantetilgængelige næringsstoffer. 

Teknologien bygger på aktivering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie.

Affaldsfraktioner som med fordel kan processeres, er eksempelvis; husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske. 

Joergen-Loegstrup-Rootzone

Natural water purifier set for Sustainable Finals at COP28 

Water savings of 70 percent in wastewater treatment through an inexpensive and natural process have propelled TransForm of 1994 into the finals in Dubai with a prize pool of $4 million.

In the shadow of Dubai’s iconic towers and the prospect of a substantial prize pool on the horizon, the Danish company TransForm of 1994 has found itself as one of three finalists in the prestigious Zayed Sustainability Prize in the “Water” category. Founded by the United Arab Emirates, this prize celebrates the most groundbreaking and innovative contributions to global sustainability. The winner will be announced on December 1 during COP28 in the United Arab Emirates. 

Joergen-Loegstrup-Rootzone

For TransForm of 1994 ApS, pioneers in sustainable wastewater treatment, this recognition is a step towards expanding the company’s root zone technology internationally. With a prize pool of $600,000, it’s no wonder that CEO and founder Jørgen Løgstrup is looking forward to the ceremony. 

“We are, of course, incredibly happy about the nomination, and it’s a great recognition of our technology,” says Jørgen Løgstrup. 

The company has been encouraged several times to submit an application to the prize committee, but it was only this year that the consistently busy company did so. Jørgen Løgstrup is not surprised that the Danish root zone technology has significant potential on the global stage. 

“It remains to be seen how much significance the nomination will have for the company. But they want to offer business development to the winner, and in the desert, it’s only a positive thing if they can embrace our water treatment technology,” says Jørgen Løgstrup. 

 

What is root zone technology? 

TransForm of 1994 develops root zone technology, with a potential to dramatically change wastewater treatment worldwide. With root zone technology, installation and operating costs for water purification can be significantly minimized, while water savings of up to 70 percent can be achieved in wastewater treatment. However, the technology is not only a winner in terms of wastewater treatment; it also has a significant climate impact, as the plants in the system absorb large amounts of CO2 while cooling the surface of the earth, which is a sought-after effect in the hottest areas of the globe. 

The technology, originally developed to bind phosphorus in soil at a German agricultural college in the 1970s, was commercialized by the founder of TransForm of 1994, Jørgen Løgstrup. The technology operates by sending wastewater through a filtration system, where the roots of plants and filtering materials purify the wastewater through a biological process. This occurs when microorganisms present in the wastewater are exposed to aerobic and anaerobic conditions, allowing the root system to absorb and break down harmful substances while binding phosphorus and heavy metals in the filter. 

Root zone technology is already in use in several international locations, from South America to Africa. One of the facilities highlighted by Jørgen Løgstrup is one established in Uganda back in 1996, where the biological system treated wastewater from a French cobalt mine. 

“The World Bank hired us to handle environmental control at the mine through root zone technology. We did that successfully until the mine closed a few years ago,” says Jørgen Løgstrup. 

However, root zone technology can also be used in more typical settings. One example Jørgen Løgstrup points out is a method they have developed for car wash facilities. Here, the technology allows for the reuse of 90 percent of the water used to clean a car. 

 

Reducing Environmental Impact 

There is no doubt that TransForm of 1994 is looking forward to and hoping to win the prestigious Zayed Sustainability Prize. Despite working on several exciting projects around the world, Jørgen Løgstrup would like to see the technology become more widespread. 

“We have installed some facilities in Oman, but we want to expand more internationally. So, winning could help restart that process. We have done well with the worksites we have established, but if we win, we should expand our activities,” says Jørgen Løgstrup. 

But it’s not actually the economics that drive TransForm’s mission forward. It is more the purpose of creating a world with less environmental impact. 

“What we are interested in is promoting a system where we don’t have an environmental impact. At our company, we avoid those things because we use a natural process in our facilities,” explains Jørgen Løgstrup. 

The Zayed Sustainability Prize is awarded in conjunction with COP28, which will be held in the United Arab Emirates from November 30 to December 12 under the theme “UN Climate Change Conference.” 

 

Facts:

TransForm of 1994 ApS is a Danish bioengineering company with over 35 years of experience in the development and implementation of environmental technology solutions.

TransForm of 1994 is already behind 1000 projects in more than 30 countries.

Read more about TransForm of 1994. 

 

Joergen-Loegstrup-Rootzone

Dansk miljøteknologi klar til bæredygtig finale ved COP28   

Vandbesparelser på 70 procent ved rensning af spildevand ved billig og naturlig proces sender TransForm af 1994 i finalen om præmiesum på 4. mio.  

I skyggen af de ikoniske tårne i Dubai og med udsigten til en stor præmiesum i horisonten, har det danske firma TransForm af 1994 fundet sig selv som en af tre finalister i den prestigefyldte Zayed Sustainability Prize i kategorien “Water”. Denne pris, stiftet af De Forenede Arabiske Emirater, hylder de mest banebrydende og innovative bidrag til bæredygtighed globalt. Vinderen findes den 1. december under afholdelsen af COP28 i De Forenede Arabiske Emirater.  

Joergen-Loegstrup-Rootzone

For TransForm af 1994 ApS, som er pionerer inden for bæredygtig spildevandsbehandling, er denne anerkendelse et skridt i retning af at udbrede virksomhedens rodzoneteknologi yderligere internationalt. Med en præmiesum på hele 600.000 US dollar, svarende til omkring 4 millioner danske kroner, er det ikke underligt, at CEO og grundlægger, Jørgen Løgstrup, ser frem til ceremonien. 

-Vi er selvfølgelig utroligt glade for nomineringen, og så er det jo en stor anerkendelse af vores teknologi, siger Jørgen Løgstrup 

Virksomheden er blevet opfordret flere gange til at sende en ansøgning til priskomiteen, men det var først i år, at det altid travle firma gjorde det. Og det kommer ikke bag på Jørgen Løgstrup, at man ude i den store verden kan se store perspektiver i den danske rodzoneteknologi. 

-Det vil jo vise sig om det betyder noget med nomineringen. Til vinderen vil de gerne tilbyde noget forretningsudvikling, og i ørkenen er det jo kun positivt, hvis de kan få noget vandbehandling, fortæller Jørgen Løgstrup. 

 

Hvad er rodzoneteknologi? 

TransForm af 1994 udvikler rodzone-teknologi, som har potentiale til at ændre drastisk ved spildevandsbehandlingen på verdensplan. Med rodzoneteknologien kan installations- og driftsomkostninger til vandrensning minimeres betydeligt og samtidig muliggøres en vandbesparelse på op til 70 procent. Men det er ikke kun i forhold til rensning af spildevand at teknologien er en vinder, for klimaeffekten er også betydelig, når planterne i anlægget binder store mængder CO2 samtidig med at jordoverfladen køles ned, hvilket er en efterspurgt effekt i de varmeste områder på kloden. 

Teknologien, der oprindeligt blev udviklet for at binde fosfor i jorden på en landbohøjskole i Tyskland i 1970’erne, blev kommercialiseret af stifteren af Transform af 1994, Jørgen Løgstrup. Teknologien fungerer ved at spildevand sendes gennem et filtreringssystem, hvor rødderne fra planter og filtermaterialerne renser spildevandet via en biologisk proces. Det sker når mikroorganismer, som findes i spildevandet, udsættes for aerobe og anaerobe forhold, der gør det muligt for rodsystemet at optage og nedbryde skadelige stoffer og binde fosfor og tungmetaller i filteret.   

Rodzoneteknologien er allerede i brug flere steder internationalt, lige fra Sydamerika til Afrika. Et af de anlæg som Jørgen Løgstrup fremhæver, er et anlæg etableret i Uganda tilbage i 1996, hvor man skulle rense spildevand fra en fransk kobolt-mine. 

-Her ansatte verdensbanken os til at tage os af miljøkontrol ved minen gennem rodzoneteknologi. Det har vi gjort succesfuldt indtil minen lukkede for nogle år siden, siger Jørgen Løgstrup. 

Rodzoneknologien kan dog også bruges ved mere normale omstændigheder. Et af de eksempler som Jørgen Løgstrup peger på, er en metode man har udviklet til bilvaskeanlæg. Her gør teknologien det muligt at genanvende 90 procent af det vand, som bliver brugt til at gøre en bil ren.  

 

Mindre miljøbelastning 

Der er ingen tvivl om, at man hos Transform af 1994 ser frem til, og håber, at vinde den store pris til Zayed Sustainability Prize. Selvom virksomheden har gang i flere spændende projekter rundt om i verden, vil Jørgen Løgstrup gerne have, at teknologien bliver mere udbredt. 

-Vi har fået lavet nogle anlæg i Oman, men vi vil gerne lidt stærkere ud internationalt. Så det skal være med til at genstarte den process. Vi har kørt godt på med arbejdet, der hvor vi har været etableret, men hvis vi vinder, skal vi udvide aktiviteten, siger Jørgen Løgstrup.  

Men det er faktisk ikke økonomien, som driver TransForm’s mission fremad. Det er i højere grad målet om, at skabe en verden med mindre miljøbelastning. 

-Det vi er interesseret i er at få fremmet et system, hvor vi ikke har en miljøbelastning ved siden af. Vi er fri for de ting, fordi vi bruger en naturlig proces hos vores anlæg, forklarer Jørgen Løgstrup. 

Zayed Sustainability Prize uddeles i forbindelse med med at COP28 afholdes i De Forenede Arabiske Emirater fra den 30. november til den 12. december under overskriften UN Climate Change Conference. 

 

Fakta:

TransForm af 1994 APS er en dansk bioingeniørvirksomhed med mere end 35 års erfaring indenfor udvikling og implementering af miljøtekniske løsninger.

TransForm af 1994 står allerede bag 1000 projekter i mere end 30 lande.

Læs mere om Transform af 1994 

David Christensen BOFA bornholm

Et Bornholm uden affald

Affaldet på Bornholm skal væk, men på en ansvarlig måde. Derfor ser BOFA lysene potentiale i BACESS’ recirkulationsteknologi  

På Bornholm har affaldsvirksomheden BOFA en stor ambition. Øen skal være affaldsfri i 2032. Det er dog ikke noget man bare lige gør uden videre, og derfor startede BOFA i 2018 en udviklings- og partnerplatform som i dag hedder Zero Waste Bornholm. Dette skal bidrage til at gøre det muligt at udfase afbrænding af affald på Bornholm. 

Derfor er det overordnede tema naturligvis genanvendelighed og recirkulering. Projektleder David Christensen, som er tovholder på Zero Waste Bornholm, forklarer, at ideen med platformen er at indsamle alt den teknologi og viden, som kan resultere i det endelige mål. 

-Vi har en målsætning om, at vi skal køre partnerskaber hele vejen igennem til 2032. Partnerskaber som udvikler teknologi, som gør, at vi kan holde os til vores vision, siger David Christensen. 

David Christensen BOFA bornholm

Et af de partnerskaber er med Skørping-firmaet BACESS, som udvikler recirkulationsteknologi, der kan få mere ud af bioaffald end forbrænding til energi. Ved at hygiejnisere biomasse, som madaffald, ved 72 grader, kan de upcycle kartoffelskræller og kaffegrums til klimavenlig biogødning i løbet af 48 timer. 

-Det var jo super interessant, at de kunne recirkulere og kompostere bioaffald. Vi komposterer jo også have-/parkaffald i forvejen, som privatpersoner kan afhente, men den kompostering og eftermodning tager op til 15 måneder, og vi må ikke kompostere madaffald, fortæller David Christensen. 

Det førte til et partnerskab, hvor BACESS med støtte fra BOFA kunne undersøge de enkelte biologiske affaldsfraktioners næringsstoffer både før og efter processbehandling.  

 

Lidt af en gamechanger 

For BACESS var det en stor mulighed at arbejde sammen med BOFA på Bornholm. Deres teknologi har stor fokus på Waste2Value, men det var en teknologi som på det tidspunkt ikke var EU ETV-verificeret (Environmental technology verification) endnu. Men i samarbejde med BOFA lykkedes BACESS at opnå deres verification igennem projektet.  

-Med den her ETV-verification i hånden, kan vi nu gå ud og kigge på at få lavet en forretningsmodel for teknologien, så vi blandt andet kan hjælpe Bornholm med at blive affaldsfri i 2032, fortæller Mikkel Dalsgaard, Direktør i Bacess. 

Mikkel Dalsgaard er heller ikke i tvivl om, at BACESS’ teknologi ikke bare vil være brugbar på Bornholm i fremtiden. Ifølge deres beregninger vil man, med ordentlig implementering af recirkulationsteknologien, kunne reducere behovet for kunstgødning på landsplan med cirka 40 procent.  

Ud over at være en del af løsningen i forhold til affald, så vil BACESS’ recirkulationsteknologi også mindske importen af kunstgødning til Bornholm, hvis man kan få det implementeret. Og det kan David Christensen godt se en ide i. 

-Det vil være lidt af en gamechanger, hvis BACESS vender tilbage og kan få gang i teknologien på Bornholm. For lige nu er det ikke alt vi kan behandle fornuftigt og lokalt, fortæller David Christensen. 

David Christensen har været glad for samarbejdet, og ser en fremtid i teknologien på Bornholm. 

-Hvis vi som en form for inkubator har været med til at skabe en teknologi, som kan sørge for en grønnere fremtid, er vi tilfredse. Så vi, hos BOFA, er stolte over samarbejdet med BACESS og Zero Waste Bornholm platformen har gjort nøjagtig, som den skulle.  

 

Fakta: 

Sådan fungere BACESS teknologi 

BACESS systemanlæg for højtemperaturkompostering og kontrolleret hygiejnisering af organiske materialer består af en special konstrueret bioreaktor, med indbyggede specialkomponenter så som; temperaturfølere, iltsensor, ventilator og biofilter til kontrolleret processtyring og monitorering. 

Med et korrekt blandingsforhold af de forskellige affaldstyper, samt en korrekt og kontrolleret processtyring, vil temperaturen stige til 70°C indenfor 48 timer og blive holdt i minimum en time, hvorefter biomassen er klassificeret hygiejniseret, dehydreret og stabiliseret – klar til anvendelse.       

Teknologien bygger på aktivering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie. 

Mikkel Dalsgaard på BACESS biogødnings produktionssite i Uganda forklarer EU delegation og den lokale borgmester i Iganga om processtyringss

Dansk gødning styrker regenerative landbrug i Uganda 

BACESS A/S samarbejder med den ugandiske regering og WFP for at styrke bæredygtig fødevareproduktion og skabe økonomisk vækst.

Den danske virksomhed BACESS har indgået et samarbejde med den Ugandiske regering og World Food Program (WFP) for at søsætte et projekt, hvor lokalt organisk affald i Uganda skal upcycles til biogødning gennem BACESS’ recirkuleringsteknologi. Formålet med projektet er at styrke den regenerative fødevareproduktion i Uganda.

Aftalen mellem BACESS, regeringen og World Food Program indebærer, at virksomheden skal levere gødningen, mens regeringen vil sikre afsætning og finansiering sammen med landmændene.

Mikkel Dalsgaard på BACESS biogødnings produktionssite i Uganda forklarer EU delegation og den lokale borgmester i Iganga om processtyringss

-Interessen er ikke kun at levere gødning, men også at optimere hele dyrkningsprocessen, så landmændene kan opnå så god en indtjening som muligt, fortæller Mikkel Dalsgaard, CEO hos BACESS.  

Aftalen tog sin begyndelse for fem år siden, hvor Jørgen Løgstrup stifter og ejer af BACESS aftalte, at når teknologi var blevet godkendt, så ville det blive en del af fødevareforsyningen. Teknologien bygger på optimering af naturens recirkulering af næringsstoffer. Ved BACESS’ kontrollerede og dokumenterede procesbehandling opnås en varmebehandling af biomassen som finder sted i specialdesignede containere, hvor biomassen indenfor blot 48 timer bliver opvarmet til over 70°C. Dermed er biomassen klassificeret som kontrolleret hygiejniseret. 

-Det er afprøvet teknologi, som bliver EU-verificeret inden sommerferien. Det er godkendt, og kun formalia mangler. Vi kan garantere at gødningen er desinficeret, og at vi ikke laver smittespredning. Det gælder både humane og plantesygdomme, og det er helt væsentligt at sikre sig mod smittespredning, siger Mikkel Dalsgaard. 

  

70.000 tons biogødning 

Planen er at producere 70.000 tons biogødning årligt med den danske bioteknologi, og arbejdet forventes at blive startet op allerede i august 2023, hvorefter man vil producere så meget som muligt frem til november. Herefter skal produktionen øges gradvist over de næste to til tre år, indtil det når de fulde 70.000 tons. 

Virksomheden har netop bestilt etableringen af de første fem containere, der vil kunne producere i alt 5.000 tons gødning. I Kampala vil det dansk-stiftede firma Victoria samle reaktorerne på det største metalværksted i byen. Containerne vil blive placeret mellem to større byer og anlægget vil senere blive udvidet til 10-15 containere, når et nyt anlæg bliver oprettet.  

-Det er husholdningsaffald og landbrugsaffald som upcycles. Vi har også lært skolerne at separere det organiske affald, så vi tager fra skoler og fra markeder, for her kan vi få det sortere affaldet i god kvalitet, så der kun kommer organisk affald i vores containere. Derved har vi sikkerhed for, at det er sorteret ordentligt. I starten af juli leverer vi også en lille knuser og blander fra Danmark, som er klar til brug første november, siger Mikkel Dalsgaard.

Projektet har til hensigt at skabe så mange arbejdspladser som muligt. Hver produktionsplads, der skal producere 15-20.000 tons gødning, vil beskæftige mellem 50 og 100 medarbejdere. Automatisering vil blive introduceret gradvist, men så længe der er behov for manuel arbejdskraft, vil der ifølge Mikkel Dalsgaard ikke være fokus på at tage flere maskiner end i processen end højst nødvendigt.  

 

Bedre gødning til formålet 

Ifølge Mikkel Dalsgaard forventes gødningsprisen for de regenerative landbrug at være 20 procent lavere end kunstgødning. Det skyldes at transportomkostningerne og energiforbruget i forbindelse med brug af kunstgødning i området er meget høje.  I Kenya har BACESS allerede bevist, at lignende anlæg kan producere kvalitets-gødning til en pris, der ligger 20 til 30 procent lavere end prisen på traditionel kunstgødning. Og der er også andre fordele ved den upcyclede biomasse.

 -En fordel ved biogødning er, at den ikke nemt udvaskes på hård lerjord, hvilket kunstgødning ofte gør. Dette betyder, at biogødningen har en højere effektivitet, da den er bundet i kulstof og biologisk materiale, hvilket også forbedrer jordbundens kvalitet, siger Mikkel Dalsgaard. 

Projektet, der også omfatter gødning til produktion af planteolie, bananer, majs, bønner og cassava, sigter mod at dække hele fødevaresektoren i Uganda, både den traditionelle og økologiske produktion. BACESS arbejder tæt sammen med det udpegede regeringsorgan for at realisere gødningsbehovet i hele Østuganda, herunder Kampala og de østlige områder. Projektet sigter også mod at hjælpe landmændene med at øge deres udbytte betydeligt.

-Med vores upcyclede biogødning kan kaffeproduktionen på de små regenerative landbrug potentielt tredobles fra 900 gram til 2-3 kilo pr. kaffeplante. Dette vil have en positiv økonomisk effekt for landmændene, der kan forvente at tjene 2 dollars mere pr. plante, fortæller Mikkel Dalsgaard.

Ifølge Mikkel Dalsgaard skal den upcyclede gødning benyttes til meget andet end en kaffeproduktion, for i aftalen med den ugandiske regering er der tillige fokus på produktionen af bananer, bønner og majs, for fødevareforsyningssikkerhed som alt sammen indgår i det regenerative landbrugssystem, hvor der dyrkes flere afgrøder sideløbende.  

Ud over at BACESS med tilførslen af 70.000 tons bæredygtig gødning skal skabe nye arbejdspladser og øge udbytterne i det ugandiske landbrug, så er initiativet også rettet mod at bevare den økologiske status og sikre, at de producerede afgrøder er økologisk forsvarlige.

BACESS er i foråret af Børsen Bæredygtig Cases udnævnt til at være én af de 50 mest interessante grønne, danske virksomheder.  

 

Fakta

BACESS formår ved hjælp af sin patenterede teknologi at recirkulere værdifulde næringsstoffer fra organiske affaldsfraktioner. Det betyder, at blandt andet kaffe, majs, bønner og bananer i en lukket biocontainer kan upcycles til organisk gødning uden udledning af drivhusgasser.   

Teknologien er baseret udelukkende på optimering af biologiske processer, der tager hånd om transformeringen fra den lineære model i fødevaresektoren til en bio-cirkulær bæredygtig model, og det sker ved en proces hvor biomassen kontrolleret hygiejniseres, hvorved smittespredning forhindres.   

Systemet er modulopbygget og dimensioneres efter input/output flow og kan skaleres fra minimum 1.000MT input/år og opefter. Systemet kan opsættes on-site hos én fødevareprocesseringsvirksomhed eller som midtpunkt i et lokalt bioaffaldsprojekt, hvor bioaffald fra produktionen eller markeder upcycles til en organisk kvalitetsgødning. 

Mikkel Dalsgaard - Frass treatment - investor - investering

BACESS vil give verden en hjælpende hånd 

Hos BACESS vil man redde jorden gennem recirkulering af organisk affald. Men BACESS kan ikke gøre det alene, og søger derfor grønne investorer.

Det danske firma BACESS A/S, som er baseret i Skørping, har igennem de sidste 20 år været firstmovere på udviklingen af teknologi, som fremmer den grønne omstilling. En omstilling som vi er mere opmærksom på i dag end nogensinde. Og hvis BACESS teknologi virkelig skal begynde at rykke for planetens skyld, skal der noget hjælp til. Derfor søger firmaet grønne investorer, som vil være med til at give verden en hjælpende hånd. 

Mikkel Dalsgaard - Frass treatment - investor - investering

BACESS teknologi tager udgangspunkt i naturlige processer, hvor man specialiserer sig i cirkulær ressourceudnyttelse af organiske affalds fraktioner, som BACESS har givet det mundrette og grønne navn, Waste2Value.  

-Kig ud i naturen, og kig på de processer der foregår her. Var mennesker ikke på jorden, så ville planeten jorden relativt hurtigt regenerere sig selv. Hos BACESS tager vi de naturlige processer og optimerer dem, fortæller Mikkel Dalsgaard, Managing Director i BACESS. 

 

Waste2Value 

Noget af den teknologi som BACESS arbejder med, som virkelig kan slå et slag for naturen, er omdannelsen af organisk affald til biogødning. BACESS har udviklet og optimeret processen med at kompostere ved høje temperaturer for derved at fremstille hygiejniseret biogødning på basis af organisk affald. 

Teknologien bygger på aktivering, optimering og processtyring af de naturligt forekommende mikroorganismer (aerobe og anaerobe bakterier), som naturligt nedbryder organisk materiale og omdanner biomassen til et næringsrigt vækst- og gødningsmedie.  

BACESS har udviklet et systemanlæg, der kan skaleres og designes efter specifikke ønsker og behov. Dette anlæg består af en bioreaktor med specialkomponenter såvel som kendt teknologi såsom knuser, mixer og transportør for klargøring og efterbehandling, som sikrer, at processen forløber optimalt og resulterer i et højkvalitetsprodukt.  

Når affaldet behandles korrekt og kontrolleret i systemanlægget, vil temperaturen stige til 70°C inden for 48 timer og holdes på dette niveau i mindst en time. Dette resulterer i en kontrolleret hygiejniseret, dehydreret og stabiliseret biomasse, der er klar til at blive anvendt som et næringsrigt gødningsmiddel, og det gerne i meget større skala, end tilfældet er i dag. 

 

Grønt marked i vækst 

En investering i BACESS vil ifølge Mikkel Dalsgaard selvfølgelig være en investering i en grønnere fremtid. Men helt konkret, vil en investering gå til etablering af anlæg, der oparbejder organisk affald, som i dag ellers går til forbrænding. Markedet for biogødning stiger med 12 procent på verdensplan hvert år, og BACESS vil med sin grønne og økologiske gødning levere et kvalitetsprodukt, der præcis kan tilpasses planternes behov, og som i pelleteret form let kan spredes præcist på markerne. 

-I Danmark forbrænder vi det meste organiske affald. Faktisk omkring 90-95 procent af det. Og det er en skam, da man kan få meget mere ud af det. Regeringen har også sat det som et mål, at man i Danmark skal recirkulere 55 procent af organisk affald i fremtiden. Men dette mål er i øjeblikket forhindret af, at vi skal bruge forbrændingen af organisk affald til varmeforsyningen, lyder det fra Mikkel Dalsgaard. 

-BACESS teknologi er ideel i kombination med biogasanlæg. Efter biogasudvindingen og seperation køres vådfraktionen til landmandens gylletank og.tørfraktionen (fiberfraktionen) til BACESS procesanlæg, for upcycling til et hygiejniseret gødningsprodukt som kan komme ud i fri handel. 

-Efter biogassen er produceret, er der en restenergi i biomassen, og gylle har 50 procent restenergi, som vi udnytter i vores proces. Dette vil i sidste ende resultere i lethåndterligt biogødning, som ellers kun bliver importeret til Danmark. På den måde tapper BACESS ind i et marked, som mangler i Danmark, forklarer Mikkel Dalsgaard. 

BACESS’ teknologi er videnskabeligt bevist, og er allerede tilgængelig nu. BACESS har allerede etableret to anlæg på henholdsvis Fyn og Bornholm med gode resultater. Teknologien er også blevet hyldet i BØRSEN, hvor den er på deres liste over 50 nye grønne idéer.

Jørgen Løgstrup - Rootzone, Bacess, Transform af 1994

Transform renser spildevand og upcycler slam til briketter for 120.000 flygtninge

Spildevandet fra skoler og institutioner i flygtningelejren Kyaka II i Uganda renses i et dansk rodzoneanlæg, og upcyclet slam udnyttes som brænde til madlavning. 

Rent vand er et must for at højne sundhedsniveauet i udviklingslandene, men teknikker til at få bugt med beskidt vand er ofte uden for rækkevidde for de mennesker, der mærker konsekvenserne af dårlig vand-hygiejne. Problemet er, at spildevand medvirker til at sprede sygdomme og forurene nærmiljøet. 

-Der er meget smittespredning i flygtningelejre via fugle, der har været i kontakt med spildevand, og er de først forurenet, så spreder sygdomme sig meget hurtigt. Det problem løser vi ved at få spildevandet ned i jorden, så dyrene ikke kan komme til det, og så der ikke er åben tilgængelighed for forureningen, siger stifter af Transform af 1994 Jørgen Løgstrup.

Jørgen Løgstrup - Rootzone, Bacess, Transform af 1994

Transform af 1994 leverer en løsning, der består i en biologisk proces, hvor tagrør renser spildevandet, og hvor slam tørres i solen og laves til briketter. I et nyligt overstået projekt har metoden med succes været benyttet i flygtningelejren Kyaka II i Uganda, hvor Transform af 1994 sammen med blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Oxfarm har håndteret vand og sanitet for 120.000 flygtninge. 

 

Waste til value 

Den lavpraktiske danske løsning upcycler Waste2Value, når spildevandet fra skoler og institutioner i lejren med anslået 120.000 beboere renses i et rodzoneanlæg, hvor tagrør af arten phragmites australis er hovedaktøren, når der fjernes en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor fra spildevandet. Restproduktet kan efter tørring i solen skæres ud med en spade og genbruges som brænde i lejrens skoler og institutioner.   

-Brændselsbriketterne benyttes til madlavning, så istedet for at fælde træer for at kunne tilberede mad, så kan beboerne benytte upcyclet spildevandsslam. Briketterne lavet af spildevandsslam har en højere brændværdi end biokul og træ, og den eneste ulempe er, at man brænder gødningsværdien, lyder det fra Jørgen Løgstrup. 

Den smule vand, der løber ud fra anlægget, er gennem processen blevet renset i en sådan grad, at vandet kan benyttes til vanding af beboernes egne køkkenhaver i flygtningelejren, hvis særkende er, at beboerne ved ankomsten får tilkendt et areal på 900 m2 pr. familie plus materialer til at bygge et hus. 

Metoden er opfundet af stifter af Transform af 1994, Jørgen Løgstrup, og den har allerede været i brug i 35 år, og der er i den tid blevet etableret 1000 klimatilpassede rodzone-anlæg i 35 lande. 

-Vi samler simpelthen de mest bakteriefyldte materialer og får dem brændt af ved brug af solenergi, forklarer Jørgen Løgstrup.  

Både den danske ambassade i Øst-Afrika og flere NGO’er vil ifølge Jørgen Løgstrup gerne bringe modellen videre, og målet for Transform af 1994 er nu, at den danske spildevands-teknik skal hjælpe endnu flere flygtninge rundt i verden med bedre hygiejne og en grøn varmekilde.  

 

Transform af 1994 er den del af Bacess A/S:
BACESS A/S er en grøn vækstvirksomhed, som besidder høj ekspertise og mere end 20 års erfaring med udvikling og implementering af bioteknologiske løsninger. BACESS A/S er specialister i cirkulær ressourceudnyttelse af organiske affalds fraktioner – Waste2Value. BACESS vision er, at de værdifulde næringsstoffer som er i vores organiske affald, bliver recirkuleret – fra land til by og fra by til land – på en sundhedsforsvarlig og bæredygtig måde.  

 

Fakta:

  • I udviklingslandene er håndtering af spildevand et stort problem, og ikke mindst i flygtningelejre er åbne kloakker en stor kilde til smittespredning
  • Transform af 1994 leverer nedsivningsanlæg, der effektivt fjerner en lang række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor i spildevand. Den naturlige vandrensningsproces foregår ved, at spildevandet kontrolleret siver gennem et korrekt designet og dimensioneret filtreringssystem, der udelukkende er opbygget af naturmaterialer
  • De mikroorganismer (bakterier), der findes i spildevandet, udsættes kontinuerligt for aerobe og anaerobe forhold, hvorved det bliver muligt for beplantningens rodzonesystem (Phragmites) at optage, fjerne og omdanne de skadelige stoffer
  • Efter rensning i rodzoneanlægget kan procesvandet med fordel recirkuleres, hvorved der opnås en optimal udnyttelse af klodens begrænsede vandressourcer.
     
Mikkel Dalsgaard & Janet agronomist Biofertilizer Africa Ltd

Kafferester upcycles til grøn gødning 

Danske Bacess upcycler grøn gødning baseret på kafferester, der giver mere kaffe på verdens kaffekander og brød på bordet hos i tusindvis af kaffebønder i Afrika. 

Kaffe er det næststørste produkt på verdensmarkedet efter olie, hvis man kigger på omsætningstallene, og danskerne er langt fra ene om at starte dagen med en dosis kværnede bønner overhældt med vand på omkring de 90 grader.   

På verdensplan ventes kaffeforbruget i 2050 at ville stige med 50 procent, men den øgede produktion kan, hvis den fortsætter som hidtil, komme til at koste meget dyrt for naturen, da virkeligheden er, at det går den stik forkerte vej med kaffebøndernes udbytter. Sådan lyder det fra Mikkel Dalsgaard, direktør i den danske virksomhed Bacess.  

Mikkel Dalsgaard & Janet agronomist Biofertilizer Africa Ltd

-Der skal produceres meget mere kaffe, og det skal ske bæredygtigt. Problemet er, at kaffesygdomme er blevet et stort problem, der reducerer udbyttet. Mangel på gødning og sygdomme medfører lige nu en nedgang i produktionen, så virkeligheden er, at lige nu falder kaffeproduktionen pr. arealenhed i en række lande, lyder det fra Mikkel Dalsgaard, der i uge 8 er i Kenya for at vise verdens kaffedyrkere, hvordan Bacess recirkulerede grønne biogødning kan medvirke til at slukke verdens tørst efter de eftertragtede bønner. 

 

Udpinte bjergskråninger 

Kaffe produceres i et tropisk bælte omkring ækvator, hvor kaffebuskene trives bedst på plateauer beliggende mere end 800 meter over havoverfladen. Der er altså tale om et bjergprodukt, og det er i stigende grad en udfordring for kaffeproducenterne, at den stive lerjord på bjergsiderne bliver udpint, så kaffeplanterne mistrives, og der er behov for at tænke nyt og bæredygtigt, hvis kaffeproduktionen skal kunne følge trit med efterspørgslen.  

-Nu rydder man regnskov for at plante kaffe, og jorden er kun frugtbar i nogle få år før man har udpint den og fjernet alle næringsstoffer, men det er den cirkel, vi kan bryde ved at benytte vores grønne gødning, baseret på rester fra produktionen, siger Mikkel Dalsgaard.  

En stor del af resterne fra kaffeproduktionen går i dag til forbrænding, men der er rigtig meget næring i kaffebærrene, hvoraf kun 30 procent bliver videreforarbejdet til kaffe, og hos Bacess har man specialiseret sig i at udnytte de sidste 70 procent, så kaffebønderne kan tage en god og bæredygtig gødning med retur til bjergskråningerne, når de afleverer høsten, og det er et skalerbart anlæg som kan sættes op on-site hos kaffe processerings-virksomhederne. 

Metoderne, der primært benyttes i dag, har ifølge Bacess medført en kraftig spredning af plantesygdomme, hvilket har forårsaget, at produktionen pr. busk nu ligger på omkring 900 gram, hvor den ifølge Mikkel Dalsgaard burde ligge på 3-4 kilo.  

-Når kaffebønderne kommer med kaffen til andelsselskabet eller grossisten, så bliver bønnerne tærsket, og avnerne bliver sorteret fra ved enten en våd eller en tør proces. Avnerne tager landmanden så med retur, fordi man bruger det til at gøre jorden porøs. Men da agnerne blot ligger i en stor stak med bærrester fra mange forskellige landbrug, tager bønderne tilfældige agner med hjem, og det spreder sygdomme til kaffeplanter i hele landet. Det er en skadelig tradition, som skal stoppes, lyder det fra Mikkel Dalsgaard. 

Det øgede sygdomspres på kaffeplanterne betyder, at indtjeningen falder for kaffeproducenterne, og derudover stiger forbruget af pesticider, fordi man behandler planterne for at modvirke en stigende sygdomsfrekvens, hvor rodsygdomme, rodlarver og skimmel udgør de værste plager.  

 

Kafferester upcycles til grøn gødning 

Hos Bacess har man gennem tyve år udviklet en simpel metode, der på kaffeopsamlingsstederne i en bio-reaktor kan varme kafferesterne op til 70 graders varme, så alle sygdomme bliver slået ihjel. De recirkulerede næringsstofferne bliver boostet med en naturlig næringsstof-booster, så i stedet for blot en kompost, bliver det et organisk gødningsprodukt, som kaffebonden helt sikkert kan tage med hjem uden at sprede smitte. 

-Det er en rigtig god gødning vi kan lave på basis af kaffe-husk. Det giver en lokal produktion af gødning, og der undgås mange pesticider. Vores kompost-produkt har nedsættende effekt på plantesygdomme, og gør jorden mere porøs. Det gør at der kommer mere luft i jorden og det gør, at planterne vokser bedre, forklarer Mikkel Dalsgaard. 

Bacess har allerede et pilotanlæg i fuld gang i Uganda, og i samme område er den grønne, danske virksomhed også er i gang med et “Coffee & Climate” projekt i samarbejde med Hanns R. Neumann Stiftung, hvor igangværende dyrkningsforsøg viser, at planterne tager rigtig godt imod det recirkulerede gødningsprodukt.  

– Vores forsøg i Uganda viser, at vi med vores bio-fertilizer kan nå potentialet på 3-4 kilo pr. busk. Det er resultater vi lige har fået, og den kommende tid skal Bacess ud at fortælle om de lovende resultater til, Sucafina, Nestlé, NKG, og Lavazza Coffee Group m.fl. Vi skal vise de store spillere på kaffemarkedet, dem der bestemmer, at vi har en løsning, der kan bruges mange steder, og som egner sig rigtig godt til kaffedyrkning, siger Mikkel Dalsgaard. 

 

Grønt løft i hele værdikæden 

Bacess regenerative landbrugspraksis, hvor resterne fra kaffeproduktionen kan medvirke til at øge udbytterne på bjergskråninger, øge biodiversiteten i jorden og lagre kulstof taler alt sammen ind i udviklingen af et mere regenerativt landbrug, og kan det danske firma få åbnet kaffe-kæmpernes øjne for, at løsningen på planternes mistrivsel kan komme fra planterne selv, så mener Mikkel Dalsgaard den grønne gødning kan skabe vækst i hele værdikæden.  

-Vi er lige nu i Kenya for at vise Investorer og kaffe-branchen, at der findes en løsning på det regenerative landbrug, og at løsningen ligger lige for; en bio-cirkulær forretningsmodel, som kan indfases relativt let, og som kan give et løft i hele værdikæden, siger Mikkel Dalsgaard.  

Kaffeproduktionen i Uganda foregår på bedrifter med en størrelse på cirka 1 hektar, og det er en produktion, mange er afhængige af. Organisationen Uganda NUCAFE (The National Union of Coffee Agribusinesses and Farm Enterprises) har alene 250.000 landbrug tilknyttet, og 1,5 millioner personer arbejder her med produktionen af kaffe. 

-Man taler meget om at small scale kaffe-bønder skal have en større andel af udbyttet, og med vores løsning skal vi ikke flytte rundt i værdikæden – vi tilfører værdi ved at gøre det muligt for bønderne at få et et større udbytte af deres jord, siger Mikkel Dalsgaard.  

 

Fakta: 

Bacess recirkulerede bio-affald kan tilpasses til alle afgrødetyper. Selve upcyclingen af biologisk restmateriale foregår i en bio-reaktor, hvor det omdannes til grøn designergødning i løbet af 48 timer ved opformering af mikroorganismer. Der går 48 timer til restproduktet er hygiejniseret og klar til at komme tilbage i marken og klar til anvendelse.  

Bacess deltager på EU Business Forum den 21. og 22. februar i Nairobi, hvor den grønne danske gødningsproducent skal tale om sin cirkulære forretningsmodel. Det foregår på en fælles tur med Dansk Industri, den danske ambassade i Kenya og programmet Acces to Innovation.  

Jørgen Løgstrup, CEO & Founder i Bacess

Økologisk gødningsfirma efterlyser fokus på kompost i landbruget 

I USA anbefales brugen af kompost som middel til at nedsætte sygdomspresset på planterne, men i Danmark går det trægt med myndighedernes accept af effekten. 

I USA har man i 25 år anbefalet kompost til sygdomsbekæmpelse ved planter.  

Lige siden Miljøstyrelsen i USA, (US-EPA) i 1997 offentliggjorde en vejledning i plantesygdomsbekæmpelse og skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af kompost under navnet ‘Innovative Uses of Compost – Disease Control for Plants and Animals’ har kompost på den anden side af atlanten været en driver til fremme af et mere bæredygtigt landbrug.  

Men sådan er det ikke i Danmark, og det undrer Jørgen Løgstrup, der i årtier har arbejdet med at udvikle og fremme bæredygtige kompostløsninger til landbruget rundt i verden.  

Jørgen Løgstrup, CEO & Founder i Bacess

-Der findes en række væsentlige undersøgelser fra USA, der har fundet sted i 30-40 år, som afvises i Danmark. Herhjemme har myndighederne en opfattelse af, at vi ikke kan bekæmpe plantesygdomme biologisk, men det viser vores resultater fra udlandet, at det kan vi i høj grad, lyder det fra Jørgen Løgstrup, founder af den grønne gødningsvirksomhed Bacess.  

 

Sund jord giver sunde planter 

Et landbrug der med udgangspunkt i recirkulation af næringsstoffer i form af kompost kan holde jorden forsynet med gødning samtidig med at planterne kan holdes sygdomsfri lyder som et stærkt alternativ til intensiv brug af kunstgødning, pesticider og gylle, og hos Bacess oplever Jørgen Løgstrup da også stor interesse fra specielt den økologiske del af landbruget for danskproducerede kompost-produkter.  

Med en årlig vækst i efterspørgslen på biogødning på 12 procent på verdensplan, ser man hos Bacess gode muligheder for, at salg af grøn, recirkuleret gødning med myndighedernes accept har gode vækstmuligheder. Men for at den recirkulerede biomasse for alvor kan komme ud på markerne i stor stil, så kræver det ifølge Jørgen Løgstrup, at myndighederne bakker op om de grønne tanker, der vokser frem andre steder end lige på dansk jord.  

-Det er kendetegnende for dansk forskning, at vi ikke er særlig åbne over for resultater fra andre steder i verden. Men når vi på en lang række områder ikke længere må benytte kemiske midler, så skylder vi landmændene at der kan gøres brug af de stærke, bæredygtige løsninger, vi blandt andet leverer til markedet, forklarer Jørgen Løgstrup. 

 

Lynkompostering holder på næringsstofferne 

Miljøstyrelsen har via MUDP bevilliget penge til to forsøg i Danmark, hvor Bacess procesanlæg bliver undersøgt, og konklusionen forventes at lande i løbet af foråret 2023. Der er tale om en proces, hvor der sker en kontrolleret hygiejnisering af biogødning på basis af organisk affald som husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske.  

I MUDP-projektet undersøges varmekomposteringens evne til at hygiejnisere biomasse og biogødningens evne til at recirkulere næringsstoffer, bekæmpe plantesygdomme samt forbedre jordens vandoptagelse.  

For at gøre kål på sygdomme i biomassen bliver massen opvarmet til 70 grader i en bioreaktor, hvor en biologisk proces ved brug af blandt andet luft omdanner biomassen til kompost i en proces, der blot tager 3-5 dage. Det er meget anderledes, end når man traditionelt producerer kompost i miler, og den korte produktionstid har store fordele. 

-Ved at gøre det hurtigt, mindsker man markant CO2-udslip og fordampning af ammoniak fra komposteringsprocessen. Selve teknologien er meget miljøvenlig og kræver ikke ekstra energi. Man regner ikke med, at der er ammoniak tilbage i komposten ved mile-kompostering, men med vores metode bevares ammoniakken i kompostmaterialet, og det er vores konkurrencefordel, at vi også leverer gødning til marken, forklarer Jørgen Løgstrup og uddyber, at man hos Bacess kan designe indholdet af komposten med præcis de næringsstoffer til komposten, som efterspørges af planteavlerne, så produktet fuldt ud i effekt vil kunne konkurrere med kunstgødning. 

-Husholdningsaffald produceret i vores reaktor kan erstatte 40 procent af brugen af kunstgødning, og det svarer til, at de økologiske landmænd vil kunne sikres et lige så højt udbytte som det øvrige landbrug. Vi mener simpelthen, at vi kan levere et højere udbytte til en lavere pris, siger Jørgen Løgstrup, som imødeser, at de danske myndigheder tager kompost til sig som en del af løsningen, der skal sikre at landbruget kan imødese EU’s målsætning om at 25 procent af landbrugsjorden skal dyrkes økologisk inden 2030. 

I forsøg i USA har man formået at fremme kompostens naturlige evne til bekæmpelse af sygdomme ved at stimulere de sygdomsbekæmpende mikroorganismer. Stimulering af komposten kan designes til bestemte sygdomme og på den måde anvendes som biologisk bekæmpelsesmiddel. Denne form for designet kompost har ifølge Jørgen Løgstrup i flere tilfælde kunnet erstatte anvendelsen af pesticider, fungicider og nematicider, og derfor håber han på, at man fra dansk side aktivt vil støtte udbredelsen af den recirkuleret biomasse.  

-Kompost er et værdifuldt produkt til at øge udbyttet og sikre bæredygtighed i landbruget, gartnerier og væksthuse. Og udover recirkulering af næringsstoffer bidrager komposten til at nedsætte sygdomspresset og afværge skadedyrsangreb, og det kan her og nu bidrage til at styrke den biocirkulære økonomi i Danmark og resten af verden, siger Jørgen Løgstrup.  

 

Biologiske processer skal tilgodeses 

Hos Bacess ser man store muligheder i behandling af den overskydende biomasse efter forgasning på biogasanlæg og før den afgassede gylle køres ud på markerne. Gyllen er nemlig stærk vandholdig og giver derfor en stor transportbelastning, og når biogasproduktionen skal udbygges med husholdningsaffald vil det medføre, at mængderne af biomasse og dermed også transportomkostningerne vil blive øget, men det problem kan Bacess bioreaktor medvirke til at løse. 

Ved at separere det afgassede produkt kan man koncentrere næringsstofferne i en tørfraktion, og den våde fraktion kan køres på landbrugsjord eller renses som spildevand. Hvis man efterfølgende hygiejniserer tørfraktionen, får man et produkt, der kan erstatte importen af kunstgødning, biogødning og produktionen af spagnum, og det organiske affald kan efter en tur gennem bioreaktoren klassificeres som hygiejniseret organisk gødning. 

-I den nærmeste fremtid skal alt vores organiske husholdningsaffald så vidt muligt bioforgasses, og de traditionelle forbrændingsanlæg skal transformeres, så energikilden baseres på biogas. Denne transformation vil skabe et meget stort udbud af afgasset biomasse, som naturligvis bør resurseudnyttes med henblik på recirkulering af næringsstoffer, lyder opfordringen fra Jørgen Løgstrup. 

Fordelen ved produktion og udnyttelse af biogødning er ifølge Bacess ud over udsigten til et muligt dansk eksporteventyr med brug af recirkulation af den biomasse vi i forvejen er mestre i at omdanne til energiformål, at kompostproduktet kan anvendes i økologisk og biodynamisk fødevareproduktion, hvor det tilmed, ifølge forskning fra udlandet, har en plantebeskyttende effekt overfor skadedyr og plantesygdomme, hvilket som en bonus kan medvirke til at nedsætte forbruget af pesticider på verdensplan. 

mikkel-jørgen-bacess-agromek

Hos Bacess skal nominering til SDG-award bruges til at fange investorernes interesse, så upcyclet biomasse kan blive fremtidens grønne gødning. 

Den danske virksomhed Bacess har allerede to demonstrationsanlæg opstillet i Danmark, hvor man ved brug af naturlige processer recirkulerer biomasse og upcycler det til potent gødning. De foreløbige resultater er meget positive, og nu skal hele verden have åbnet øjnene for den grønne gødning, når Bacess er blandt de fem finalister ved præsentationen af fremtidens grønne løsninger til SDG Tech Awards. 

Bacess grønne gødning kan indgå i den økologiske produktion af fødevarer, og direktør i Bacess Mikkel Dalsgaard tror på, at den store opmærksomhed omkring prisuddelingen, der finder sted den 7. december, vil medvirke til at få designer-gødningen tættere på markedet.  

mikkel-jørgen-bacess-agromek

-Det at være finalist er en anerkendelse, for det er en fagjury der står bag indstillingen. For Bacess betyder det meget at blive mere synlige overfor mulige investorer og for potentielle brugere af vores teknologi. Nomineringen betyder også, at gødningen miljømæssigt er accepteret af folk, der går forrest i den bæredygtige udvikling af verden, siger Mikkel Dalsgaard i forbindelse med nomineringen. 

 

Sustainable Development Goal nummer 15 

Når Bacess recirkulerer biologisk affald, omdannes affald til værdi, eller “Waste to value”, som firmaet selv beskriver processen, og det understøtter SDG-mål nummer 15, der blandt andet går ud på at beskytte, genoprette og støtte en bæredygtig brug af økosystemer på land, herunder at standse udpining af jorden og bremse tab af biodiversitet. 

Med den grønne designergødning, der produceres ved at varmekompostere biomasse, genbruger Bacess affaldsprodukter og sender dem fra bord til jord, så økosystemet under jorden med gødningsproduktet kan få organisk materiale tilført, efter at landbruget mange steder i årtier har forsømt at opretholde en sund jord, der med et højt indhold af organisk materiale både kan binde CO2 og modvirke klimaeffekterne af både tørke og monsterregn. 

-Den har en betydning i den aktuelle klima og miljøsituaiton. Det vil have en effekt på klimaområdet, og det er indstillingen med til at sætte fokus på. Det organsiske stof kommer til at mangle i landbrugsjorden, så vi skal bibeholde biomassen i kredsløbet, lyder det fra Mikkel Dalsgaard. 

Den grønne gødning udvikles lige nu med støtte for  Miljøteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP), hvor projektets formål er at dokumentere egenskaberne ved højtemperaturkompostering til at producere biogødning på basis af organisk affald som husholdnings-, landbrugs- og gartneriaffald, have- og industriaffald, fiberfraktion fra biogas og spildevandsslam samt aske.  

Men allerede før de endelige resultater af projektet foreligger, så er Bacess klar til at få nye investorer med på vækstrejsen, og Mikkel Dalsgaard tror på de indfinder sig med virksomhedens nominering i kategorien for de mest for de mest virkningsfulde opfindelser til at opnå en mere bæredygtig verden gennem teknologiske innovationer. 

 

Fakta om SDG Tech Awards: 

Formålet med SDG Tech Awards er at opdage, fremvise og promovere bæredygtige teknologiske innovationer fra startups, SMV’er og virksomheder i seks forskellige industrier, og målet med prisuddelingen er at skabe tværsektorielle samarbejder, der kan medvirke til at accelere den grønne omstilling i verden.  

Læs mere via linket: https://sdgtechawards.com/ 

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os